Bernard Cornwell: Azincourt

Bernard Cornwell, har endnu engang spundet en forrygende kamp- og slagmættet fortælling fra den engelske middelalderhistorie.

Det berømte slag ved Azincourt – eller Agincourt – i Frankrig på Sankt Chrispins dag i året 1415, hvor Henrik V s reducerede og sygdomshærgede hær møder en næsten femdobbelt så stor fransk hær, er kulmination og slutscene i denne bog om den 19 årige bueskytte Nicholas Hook. Ham vi møder en vinterdag i 1413. Et partsindlæg i en gammel blodfejde gør ham fredløs og nærmest tvinger ham til at blive mere eller mindre professionel landsknægt for den engelske konge. Ham følger vi gennem et omfattende felttog og en overmåde lang og blodrig belejring af borgen Harfleur med efterfølgende nærmest flugtartige march mod ventende skibe ved Calais, som kunne bringe kongen og hans resterende mænd hjem til England.

Ikke mange mil fra kysten, ved Azincourt, mødes så de to kampstyrker. Som altid hos Cornwell ligger vi så tæt på den faktiske historiske viden som muligt, men absolut ikke på den kedelige måde. 6000 engelske bueskytter med langbuer, der kun kan trækkes af virkeligt trænede mænd med overarme som bryggerhestes lår, og som formår at afskyde 12 pile i minuttet står overfor 30.000 franske riddere.

På et minut afskydes 60.000 til dels panserbrydende pile mod de fuldt armerede franske ryttere i panser og plade.
Alt er mudder, pløre og regn. Slaget varede mellem tre og fire timer. De franske væbnede mænd var trætte, halvblinde på grund af de pansrede hjelme med kun få og små huller at kigge igennem. Hestene var let mål for pilene. Alt var blod og kaos.

De engelske bueskytter var i læder og stof, men bevæbnede med økser og sværd, som de måtte gribe til efter ti minutters flyvende pile. Da havde de afskudt i nærheden af 600.000 pile og var følgelig løbet tør for ammunition.
I mange år kaldte franskmændene denne dag for ”la malheureuse journée”, den ulykkelige dag og den er blevet udødeliggjort i England ikke mindst af Shakespeare i stykket Henrik den Femte.

”Azincourt er en af de hændelser i engelsk historie, man har let ved at danne sig billeder af. Det er de svages sejr over de stærke, den jævne soldats sejr over den beredne ridder, beslutsomhedens sejr over ordskvalder. Det er også en historie om blodtørst og direkte grusomhed.”