David Favrholdt: Spaltningen

- Niels Bohr og Werner Heisenberg i videnskab og politik. I september 1941 besøgte den berømte tyske fysiker Werner Heisenberg København. Han havde i 1920'erne arbejdet sammen med Niels Bohr, og været en af de store drivkræfter i udviklingen af kvantemekanikken, den nye fysik, der på en række områder har revolutioneret vores hverdag.

Formålet med besøget var at diskutere med Bohr, hvor de blandt andet berørte atombombens mulighed. Så vidt vi ved. For vi ved ikke alt om dette møde. Hvad ville Heisenberg. Advare mod atombomben?, hyre Bohr til det tyske projekt?, eller var det blot en privat affære uden større politisk betydning?

Det handler denne bog om, og den kommer vidt omkring.

David Favrholdt er filosof, og som sådan er det også hans tilgang til "Spaltningen". Ikke kun kernespaltningen, men også den mellem Bohr og Heisenberg. Foruden en rimelig fattelig beskrivelse af atomteorierne, kvantemekanikken med mere fra den nye fysik, (og lad Dem ikke skræmme, der er større ånder end os, som ikke har fået det hele med) er det en fascinerende historisk beskrivelse af hardcore videnskab, ånd og ikke mindst moral. Personificeret i spændingen mellem Niels Bohr og Werner Heisenberg. Begge højt intelligente, dybt tænkende fysikere født og opvokset i vidt forskellige kulturer og traditioner. To forskere som begge mere eller mindre frivilligt kommer til at arbejde for og mod helvedesmaskinen: Atombomben.

Humanisme og nationalisme er modsætningernes kodeord, men også ærgerrighed og anerkendelse spiller sit eget spil. Her samles ikke på andenpladser.Det var måske nemmere at være lillestatens Niels Bohr end herrefolkets fysiker, med alt hvad det indebar af krav og fortielser, når man ville spise kirsebær med de store i det 3. rige. Det sværeste er (bort)forklaringerne efter sammenbruddet. Især hvis man som Heisenberg, i bund og grund var et anstændigt menneske, som følte en forpligtigelse for nation og stat. Selv hvis dennes ledelse var erkendt som forbrydere og nationale racegalninge. Bagefter er det svært at se virkeligheden i øjnene.

Lise Meitner, som også var en af de helt store fysikere, skrev i 1945 til de i England internerede tyske fysikere: "I arbejdede alle for Tyskland. Og I prøvede kun at gøre passiv modstand. Bevares, for at bøde lidt på den dårlige samvittighed hjalp I hist og her en forfulgt person, mens I tillod, at millioner af uskyldige mennesker blev myrdet, uden at det fremkaldt nogen protest."

Hvad ville Heisenberg i København i september 1941? Helt nemt er det ikke, men det er forsøget værd.