Indvielse af Flensborg Bibliotek

Indvielsesfest i Flensborg Bibliotek

Flensborg Bibliotek har fået ”nye klæder”. Med en stor indvielsesfest den 27. november 2010 ønsker vi at vise jer det nye flotte bibliotek og takke de mange brugere, arkitekter, medarbejdere, håndværkere og politikere uden hvem dette aldrig var blevet til noget.Især en stor tak til de mange brugere som velvilligt har deltaget i interviews for at bidrage med gode ideer.Kom og vær med til at gøre dagen festlig. Måtte vi ønske os noget, skulle det være et beløb til indkøb af ting til glæde og gavn for vore brugere.

Lørdag, den 27. november 2010, klokken 9.00 - 14.00Flensborg Bibliotek, Norderstr. 59.

 

Program

09:00-14:00 ”Gæt hvor mange sider bogtårnet indeholder?”. I Informationen i stueetagen. Vinderen udtrækkes klokken 13.45.
10:00 Gert Wiencke, formand for Biblioteksbestyrelsen, åbner det nye Flensborg Bibliotek. Ved bibliotekshaven på 2. sal
10:15 Anne Qvist, designchef i arkitektfirmaet Arkitema, fortæller om indretningsprocessen og ideerne bag. Ved bibliotekshaven på 2. sal.
11:00 Underholdning for børn i børnebiblioteket
11:00 ”Englelyd”. Julehygge, klip og pynt til bibliotekets juletræ. Musikalsk underholdning af Thomas Dohn. I Informationen i stueetagen.
12:00 Sang og musik. Ved trappen på 2. sal.
12:30 ”Bøger, der gør forskel”. Tre brugere fortæller om bogen, der gjorde en forskel for dem. Ved trappen på 2. sal.
13:00 Henrik Becker-Christensen, generalkonsul i Flensborg, åbner Den slesvigske Samling. Studieafdelingen og Arkivet udstiller over temaet ”Den slesvigske Samling”. I samlingen på 2. sal.

 

 

Relateret indhold
Bogbussen til julestue i Bredsted 24/11/2010 - 10:20 Nyhed
Tillykke til årets studenter i Sydslesvig 09/06/2010 - 13:05 Nyhed
Sydslesvigquiz - vinderne fundet! 01/06/2010 - 09:02 Nyhed