Månedens bedste bøger - januar

Månedens bedste bøger

Hver den sidste torsdag i måneden præsenterer bibliotekar Karl Fischer et udvalg af de nyeste og bedste bøger. Du kan låne bøgerne med det samme.
Næste gang: torsdag den 24. februar klokken 16.00 på Flensborg Bibliotek. 

Januar

Faglitteratur:

Anders Lund Madsen: Mælkebøtteruten

På tur gennem det glemte Danmark, det endnu ikke opdagede Danmark - og det Danmark, der hele tiden er lige foran vores øjne. En finurlig og humoristisk tur med forfatteren rundt i Danmark med vægt på udkantsdanmark og hidtil ubeskrevne mennesker og detaljer.

Skønlitteratur:

Lone Aburas: Den svære toer

Kollektivroman om en flok yngre danskere fra de københavnske forstæder. Skildrer det moderne menneskes udfordringer i arbejds- og privatlivet.

Sara Blædel: Dødsenglen

Kriminalassistent Louise Rick bliver involveret i en sag om en ung kvinde, der er forsvundet under en ferie på Solkysten, og en sag om et tyveri af et kostbart glasikon, og efterhånden afsløres en uhyggelig sammenhæng mellem de to sager.

Levi Henriksen: Lige østen for regnen

Simon Smidesang beslutter sig for at begynde på en frisk. Han køber en folkevogn, et gammelt hus og får et roligt og regelmæssigt liv som landpostbud. Men en dag begynder der at ske ting i bygden, og Simon må forlade den tilværelse, han har skabt sig.

Conn Iggulden: Sølvets rige

4. del af: Ulven fra stepperne. Historisk roman om mongolfyrsten Djengis Khan (Temujin) (1162-1227) og grundlæggelsen af det mongolske verdensrige.

Lars Kepler: Paganinikontrakten

En lejemorder er hyret til at skjule sporene efter ulovlig svensk våbenhandel. Politiets folk med kommissær Joona Linna og Säpo-kommissær Saga Bauer er i spidsen for opklaringen af sagen, der bringer dem selv i fare, og som medfører en del vold og dødsfald.

John Nehm: Hvo intet vover

Marie og hendes veninde Kathrine rejser fra Samsø til hovedstaden, hvor de får arbejde hos en moderne slagtermester, der hurtigt påskønner Maries store evner.

Joyce Carol Oates: Hævn

Natten mellem den 4. og 5. juli bliver Teena Maguire overfaldet og voldtaget og efterladt døende af en gruppe på ca. 8-10 mænd. Hendes tolvårige datter, Bethie, når at flygte og gemme sig i et hjørne af skuret, hvor voldtægten foregår. Da mændene forlader rummet, kommer hun frem, og det lykkedes Bethie at få skaffet hjælp i tide, så Teena overlever.

Relateret indhold
Bogtips - årsmødeboglisten 2011 30/05/2011 - 14:49 Nyhed
Månedens bedste bøger - maj 26/05/2011 - 16:49 Nyhed
Stem på din favorit til Læsernes Bogpris 2011 28/01/2011 - 10:10 Nyhed
Månedens bedste bøger 02/12/2010 - 19:48 Nyhed
Ugens bedste bøger - uge 44 04/11/2010 - 17:13 Nyhed
Ugens bedste bøger - uge 43 29/10/2010 - 09:58 Nyhed
Ugens bedste bøger - uge 42 22/10/2010 - 15:47 Nyhed
Ugens bedste bøger - uge 41 14/10/2010 - 17:35 Nyhed
Ugens bedste bøger - uge 40 07/10/2010 - 17:34 Nyhed
Ugens bedste bøger - uge 39 30/09/2010 - 15:40 Nyhed