Månedens bedste bøger - septemberlisten

Månedens bedste bøger

Hver den sidste torsdag i måneden præsenterer vi et udvalg af månedens nyeste og bedste bøger på bibliotekerne i Slesvig, Husum og Flensborg. Du kan låne bøgerne med det samme.

Næste gang: torsdag den 27. oktober klokken 16.00 på alle biblioteker.


Faglitteratur


08.64
Skærved, Morten: Sønderjysk kaffebord
30 opskrifter på det traditionelle opbud af sødt og godt, som man kan blive budt på ved et sønderjysk kaffebord. Forfatteren har tilpasset opskrifterne, så man kan købe alle råvarer i nærmeste supermarked.


08.99
Skov Christensen, H.: Straffelejren
I dansk og (hjemme)tysk kollektiv-erindring har baraklejren umiddelbart nord for den dansk-tyske grænse ved Padborg dobbelt symbolværdi.


Skønlitteratur


Christensen, Lars Saabye: Bernhard Hvals fortalelser
Den tidligere læge Bernhard Hval beslutter inden sit planlagte selvmord at skrive et festskrift over amatørkapgængeren Notto Fipp, som han havde sit livs eneste venskab med i 1930'erne.


Hammann, Kirsten: Se på mig
Søde, naive Julie vil så gerne giftes og have børn, men Casper er meget pludseligt stukket af til Indien efter at have friet til hende. Hun lejer 2 værelser ud, og sex-fikserede Sune flytter ind for at skrive en roman.


Heivoll, Gaute: Før jeg brænder ned
Fiktion mikses med fakta og selvbiografiske elementer. Forfatteren genkender som ung mand det mørke vi alle indeholder i en faktuel sag om pyromanbrande i bygden Finsland i det norske udkantsområde.


Hesseldahl, Morten: Blodet fra solsortesletten
Politisk thriller. Thomas er en nørdet tegner og Iben specialestuderende med en datter på 11 år. Inden de ser sig om, er de alle tre involveret i et voldsomt opgør, som udspringer af krigen i ex-jugoslavien.


Sabroe, Morten: Fader vor
Hvad betyder det at vokse op med en far, man ikke kan nå? Går svigtet i arv,eller kan man bryde mønstret? I en bevægende og gysende intens fortælling skriver Morten Sabroe om en far, der ikke kunne give kærlighed.


Valeur, Erik: Det syvende barn
Syv spædbørn får en fælles start på børnehjemmet Kongslund i 1961. Næsten 50 år senere modtager nogle af dem et mystisk brev. Hvem var det syvende barn, hvorfor er dets identitet og skæbne så omhyggeligt skjult?

Relateret indhold
Månedens bedste bøger - februarlisten 01/03/2012 - 17:34 Nyhed
Månedens bedste bøger - januarlisten 26/01/2012 - 18:45 Nyhed
Barnets første år 2011 10/01/2012 - 19:18 DBC Emneliste
Glad, sund og lækker 04/01/2012 - 14:45 DBC Emneliste
Kernesunde bøger 03/01/2012 - 13:17 DBC Emneliste
På isen 18/12/2011 - 19:13 DBC Emneliste
Månedens bedste bøger - decemberlisten 16/12/2011 - 17:59 Nyhed
Månedens bedste bøger - novemberlisten 15/11/2011 - 12:49 Nyhed
Sorg og krise 12/10/2011 - 13:21 DBC Emneliste
Jeg overlevede 25/05/2011 - 20:57 DBC Emneliste