Årets fester

Fastelavn
Altid fredag eftermiddag kl. 15 - 17 i ugen før Roten Montag. Det er for hele familien, al udklædning er velkommen. Vi slår til tønde i tre forskellige højder, alt efter alder og kræfter. Børnene bliver fotograferet i deres fine dragter og vi leger de gode gamle lege.

Påske
Lørdagen før palme søndag fra kl. 11 triller vi med æg, gemmer æg, klipper påskepynt. Hvis vejret er godt, leger vi i bibliotekshaven. For børn og voksne i alle aldre.

Midsommer
Altid den sidste fredag før Sankt Hans ved midsommer tide, fra kl. 15 til 17 i bibliotekshaven ved Flensborg Bibliotek. Bål, taler, gøgl og sommerlege. For børn og voksne i alle aldre.

Biblioteksfest for børn på 4 år
En lørdag i september er der en koncert for alle med komponisten og sangeren Janne Aagaard, Zebra-Ze-Ze. For de tilmeldte 4 årige børn og deres voksne er der fødselsdagsbord bagefter, hvor børnene får en fødselsdagsgave, Inger Tobiasens dejlige Min store ordbog. Hold øje med opslag og tilmelding i børnehaven og bogbussen.

Halloween
Halloween er altid lørdagen op til Allehelgens Dag, som er første søndag i november, fra kl. 11 - 13 på Flensborg Bibliotek. Vi gyser om dig og dine børn med uhyggelige ture i spøgelsestoget, sjove lege og grufuld mad & drikke. Kom hvis du tør!

Juletræ for Alle i Flensborg, Byens bedste Juletræ i Slesvig
En juletræsfest for hele familien, så dansk som muligt med juletræ, julesang og -musik, julemand og godter. Midt i december måned hvert år.
