Månedens bedste bøger - januarlisten

Månedens bedste bøger

Så har vi taget hul på en ny sæson med 'Månedens bedste bøger'. Nedenfor kan du se de bedste bøger i januar. Næste 'Månedens bedste bøger' er torsdag den 23. februar klokken 16.00 - i bibliotekerne i Flensborg, Slesvig og Husum.

Faglitteratur

08.46
Fem fyrsteslotte
Hvert slot beskrives med dets bygningshistorie, ejernes historie og ejerliste samt bygningshistorisk resumé. Slottenes haver og de byer der voksede op omkring slottene beskrives i afsnit for sig.

93.3
Meyer, G. J.: Tudors
Gennemgår kronologisk de fem engelske regenter af Tudorslægten: Henrik 7. og 8., Edvard 6., Maria Tudor og Elisabeth 1. i perioden 1485-1603.

Skønlitteratur

Burke, James Lee: En regnbue af glas
Krimi fra Louisiana, hvor Dave Robicheaux personligt engagerer sig i en sag med mishandlede og myrdede teenagepiger og bringer både sin egen og familiens sikkerhed i fare.

Ejrnæs, Anne Marie: Bhakti
Historien om to stærke danske kvinder, teosoffen Erna og missionæren Mariane, som begge kommer til at leve mere end 40 udfordrende og fantastiske år i Indien i første halvdel af 1900-tallet.

Haigh, Jennifer: Mistro
Sheila McGanns storebror Arthur anklages for pædofili mod hans husholderskes barnebarn Aidan. Det er den unge mor Kath, der har indgivet anklagen, og Sheila prøver at finde ud af, om det er sandt. Hendes tvillingebror Mike reagerer voldsomt på anklagen og prøver også at lave sine egne undersøgelser, hvilket fører til en ændring af hans eget ægteskab og en overraskende sandhed.

Munro, Alice: Fjendskab, venskab, ægteskab
Novellerne, der foregår i Canada, viser i genkendelige miljøer på landet og i byen de menneskelige dramaer i nære relationer og de psykologiske spil der afgør liv og skæbne.

Navarro, Julia: Fortæl hvem jeg er
En ung journalist sætter sig for at udforske sin ukendte oldemors historie. Op til den spanske borgerkrig forlader hun ægtemand og spædbarn for at forfølge sin lidenskab og sine politiske idealer, og gennem sit lange liv befinder hun sig gang på gang midt i historiens brændpunkter i forskellige dele af verden.

Padura, Leonardo: Manden, der elskede hunde
Om Lev Trotskij, der i 1929 sendes i eksil af Stalin, fortalt skiftevis af Trotskij og en ung spanier, der i 1940 sendes som sovjetisk agent til Mexico for at dræbe Trotskij.

Relateret indhold
Månedens bedste bøger - februarlisten 01/03/2012 - 17:34 Nyhed
Barnets første år 2011 10/01/2012 - 19:18 DBC Emneliste
Glad, sund og lækker 04/01/2012 - 14:45 DBC Emneliste
Kernesunde bøger 03/01/2012 - 13:17 DBC Emneliste
På isen 18/12/2011 - 19:13 DBC Emneliste
Månedens bedste bøger - decemberlisten 16/12/2011 - 17:59 Nyhed
Månedens bedste bøger - novemberlisten 15/11/2011 - 12:49 Nyhed
Sorg og krise 12/10/2011 - 13:21 DBC Emneliste
Månedens bedste bøger - septemberlisten 07/10/2011 - 12:40 Nyhed
Jeg overlevede 25/05/2011 - 20:57 DBC Emneliste