1955 - København-Bonn Erklæringerne

Den tyske forbundskansler Konrad Adenauer (t.h.) og den danske statsminister H.C. Hansen hilser på hinanden i forbindelsen med København-Bonn Erklæringerne

København-Bonn-erklæringerne blev afgivet i 1955 af både den danske og den vesttyske regering. Erklæringerne fastslår, at tilknytningen til dansk eller tysk nationalitet og kultur i Sønderjylland og Sydslesvig er fri og ikke må efterprøves.

Dermed sikrer København-Bonn-erklæringerne, at folkegrupper på begge sider af grænsen kan bevare deres nationale og kulturelle særpræg. I erklæringerne garanterer den danske regering det tyske mindretals rettigheder, og den tyske regering garanterer det danske mindretals rettigheder.

I Bonn erklæringen blev endvidere 5 % -spærreklausulen ophævet. Dermed fik det danske mindretal repræsentation i den Slesvig-holstenske landdag i forhold til stemmetallet – dvs. uafhængigt af om mindretalspartiet SSV opnår mindst 5 % af stemmerne.

Erklæringerne blev godkendt i de to landes parlamenter og derefter offentliggjort.
Erklæringerne er dermed en af grundpillerne for mindretallenes fredelige sameksistens med flertalsbefolkningerne i Nordslesvig og Sydslesvig.