Oprettelsen af en dansk bogsamling i Sønderjylland med funktion som centralbibliotek

I slutningen af 1800-tallet realiseredes ønsket om at oprette en bogsamling, der henvendte sig til den danske befolkning i Sønderjylland, som på det tidspunkt har været en del af det tyske rige. Privatpersoner som f.eks. A. D. Jørgensen og A. F. Krieger trådte ind for et bibliotek og supplerede bogsamlingen med bl.a. donationer. Især Gustav Johannsen gjorde en stor indsats for litteraturen, idet bøgerne blev placeret i G. Johannsens hjem ”Magretesminde” i Flensborg, som blev passet af datteren Alexandra endnu efter genforeningen. Foreninger i Danmark, som ”To Løver” eller ”4 S” der tog sig af slesvigske spørgsmål, hjalp ligeledes til med biblioteksdriften.
Lige fra starten havde den forholdsvis lille ”private” bogsamling store ambitioner. Den skulle ved siden af udlånsstedet have funktion som centralbibliotek, dvs. med udgangspunktet i Flensborg sendtes bøgerne til landområderne. Udover den klassiske rolle som folkebibliotek med bøger til underholdning og oplysning, samlede man omhyggeligt på litteratur omkring Sønderjyllands ”beskrivelse, historie og stats- og kulturforhold”. Den del af bogsamlingen lagde grundstokken til ”Den slesvigske Samling” og udgjorde i de første dekader en fjerdedel af litteraturen. Op til første verdenskrig og afstemningen i 1920 var bogsamlingen hukommelsen for dansk kulturhistorie i Sønderjylland og dokumentation på dansk kulturproduktion i Sønderjylland.