Bibliotekets vej mod digital fremtid

Allerede kort tid efter nybygningens indvielse kunne manglen på arealer afses på ny. I 1987 kunne tilbygningen tages i brug, som forøgede arealet på nær det dobbelte. Årsagerne til den voldsomme tilvækst af bøger og andre materialer var den almindelige fremgang i biblioteksvæsenet og specielt et øget antal af arkivmateriale som blev afleveret til Dansk Centralbibliotek i Flensborg. Fra ca. 1990 blev indsamlingspolitikken mere systematisk og materialerne i Den slesvigske Samling blev skilt ad, sådan at kildematerialer og håndskrifter indgik i arkivet, mens litteraturen forblev i selve biblioteket.

Med edb-tidsalderen blev gamle kartotekskort gradvis erstattet med poster i elektroniske søgebaser, som kan ses via internettets www. Den slesvigske Samling udvikledes støt til et lokalhistorisk forskningsbibliotek, idet der

• Analyseres og inddateres al slags materiale.
• Udvikles en egen systematik og specielle emneord, delvis dansk-tysk tosproget.
• Samles bredt på litteratur, der har relation til området Sønderjylland og især Sydslesvig.
• Langtidsopbevares på lukkede hylder.

Perioden efter 1989 har været præget af nyperspektivering af etniske og nationale mindretal på europæisk plan, som ikke mindst kunne ses i oprettelsen af flere institutioner i den dansk-tyske grænseregion og på etablering af nye forskningsområder på universiteter nord og syd for grænsen. Den slesvigske Samling er med ca. 50.000 bind (år 2010) et vigtigt led i forskning, formidling og oplysning omkring regionen forhold og historie, som flittigt bliver brugt af slægtsforskere, studerende og almen interesserede.