
Om dette arrangement
Babytorsdag: Børns tænder og tandpleje
Selvom mælketænderne falder ud på et tidspunkt, skal de plejes ligeså omhyggelig som de blivende tænder.
Derfor skal vi denne gang snakke om tandpleje hos de små - herunder hvordan man børster tænder, hvordan man sikrer sig, at børnenes tænder forbliver raske og hvornår din baby skal til tandlæge for første gang.
Oplægget holdes af tandplejer Irmgard Griemert og du vil efterfølgende helt sikkert også kunne få svar på en masse andre spørgsmål.
Babytorsdage på Flensborg Bibliotek
På Flensborg Bibliotek er hver torsdag formiddag reserveret til babyer med forældre, når Dansk Sundhedstjenestes mødregrupper rykker ned på biblioteket. Det vil være muligt at få målt og vejet babyen samt at få rådgivning af sygeplejersken omkring barnets normale udvikling og behov.
Engang om måneden tilbydes der oplæg omkring et nyt og spændende emne, som forhåbentlig vil være til inspiration for jeres dagligdag sammen med de små.
For 0-1 årige med forældre. Fri entré.
Husk at tilmelde jer dagene med oplæg senest dagen før, ved at skrive til Mette Laustsen på mla@dcbib.dk.
Arrangeret af Dansk Centralbibliotek og Dansk Sundhedstjeneste