
Om dette arrangement
Babytorsdag: Det talende barn
Denne gang er der mulighed for at lege med ordene sammen med børnene. Vi skal snakke om den tidlige sprogstimulering og hvordan du kan styrke dit barns sprogindlæring gennem sanglege, pegebøger, sprogkufferter mm.
Skolesygeplejerskerne fra Dansk Sundhedstjeneste, Hanne Lund Bjerringgaard eller Mai-Britt Geipel-Kristiansen, samt børnebibliotekar Mette Laustsen vil give jer teori og praktisk kunnen, så I bagefter selv kan gå hjem og arbejde videre med jeres børn.
Der vil være tid til spørgsmål og snak efter oplægget.
Babytorsdage på Flensborg Bibliotek
På Flensborg Bibliotek er hver torsdag formiddag reserveret til babyer med forældre, når Dansk Sundhedstjenestes mødregrupper rykker ned på biblioteket. Det vil være muligt at få målt og vejet babyen samt at få rådgivning af sygeplejersken omkring barnets normale udvikling og behov.
Engang om måneden tilbydes der oplæg omkring et nyt og spændende emne, som forhåbentlig vil være til inspiration for jeres dagligdag sammen med de små.
For 0-1 årige med forældre. Fri entré.
Husk at tilmelde jer dagene med oplæg senest dagen før, ved at skrive til Mette Laustsen på mla@dcbib.dk.
Arrangeret af Dansk Centralbibliotek og Dansk Sundhedstjeneste