
Om dette arrangement
Babytorsdag: Mad og måltid
Denne gang skal det handle om kost i den lille familie. Skolesygeplejerskerne fra Dansk Sundhedstjeneste, Hanne Lund Bjerringgaard eller Mai-Britt Geipel-Kristiansen, kommer med inspiration til gode mad- og måltidsvaner i småbørnsfamilien.
Babytorsdage på Flensborg Bibliotek
På Flensborg Bibliotek er hver torsdag formiddag reserveret til babyer med forældre, når Dansk Sundhedstjenestes mødregrupper rykker ned på biblioteket. Det vil være muligt at få målt og vejet babyen samt at få rådgivning af sygeplejersken omkring barnets normale udvikling og behov.
Engang om måneden tilbydes der oplæg omkring et nyt og spændende emne, som forhåbentlig vil være til inspiration for jeres dagligdag sammen med de små.
For 0-1 årige med forældre. Fri entré.
Husk at tilmelde jer dagene med oplæg senest dagen før, ved at skrive til Mette Laustsen på mla@dcbib.dk.
Arrangeret af Dansk Centralbibliotek og Dansk Sundhedstjeneste