Foto: University of Oklahoma Libraries - Western History Collection
Foto: University of Oklahoma Libraries - Western History Collection

Om dette arrangement

Tid
16:00
Pris
6 €
Target
For voksne
Foredrag & debat

Den farverige og mystiske Chris Madsen

29.09.21
Vidste du, at der fandtes en danskfødt western-helt i USA? Chris Madsens liv i USA er veldokumenteret, men hans 25 år i Danmark er der stadig mange spørgsmålstegn ved. Rejs tilbage i tiden, når lektor Frans Ørsted Andersen i sit foredrag deler sin viden om undersøgelserne om Chris Madsens liv.

Chris Madsen (1851- 1944) er en danskfødt helt i USA. Han er på mange måder en af de største western-helte, hvis man ser på hans bedrifter i det amerikanske kavaleri og som US Marshal, bl.a. for indfangelsen af de berygtede Dalton- og Doolin-bander. Han gjorde også en stor indsats for at sikre verdens første nationalpark, Yellowstone, og som gammel oprettede han sit eget filmselskab, der producerede westerns.

Stor western-helt med uklare danske rødder

Men ligeså veldokumenterede hans 67 år i USA er, ligeså uklare er hans 25 år i Danmark. Chris Madsen hævder selv, at han er sønderjyde, født på Flensborg-egnen. Og i hans tre selvbiografier er han dybt optaget af det sønderjyske spørgsmål. Han fortæller, at han som en meget ung ordonnans deltog i 2. Slesvigske Krig i 1864, efterfulgt af yderligere tjeneste i både det danske og franske militær, inden han udvandrede til USA i 1875. Andre hævder, at Chris Madsen var født på Fyn, og at han i årene omkring 1870-75 fik domme for svindel i Danmark. 

Dyk ned i Chris Madsens lange og mysteriøse liv sammen med Lektor Frans Ørsted Andersen

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d., Aarhus Universitet inviterer alle med ind i undersøgelserne af Chris Madsens lange liv, for der er masser af ubesvarede spørgsmål og ukendte dokumenter - og der dukker hele tiden nyt op.
     
Entré: 6 Euro. Køb billet på biblioteket på forhånd.

Regler i forbindelse med corona
I henhold til gældende corona forordning i Slesvig-Holsten (status 23. august 2021) skal alle deltagere medbringe/fremvise dokumentation for ét af nedenstående:
· coronapas/"Impfausweis", dvs. være færdigvaccineret (i Tyskland er vaccinationen afsluttet 14 dage efter sidste vaccinestik) 
· overstået corona infektion, der ikke ligger flere end seks måneder tilbage
· negativt corona testresultat, der ikke er ældre end 24 (antigentest) henholdsvis 48 timer (PCR-test)

Husk mundbind

Tags

Materialer