Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
15:00
Pris
5 €
Lokalitet
Tyskland
Target
For voksne
Foredrag & debat

Duften af kaffe …

13.11.18
Traditioner rundt om Det Sønderjyske Kaffebord

Kaffe er en uundværlig ingrediens i danskernes sociale liv. I Sønderjylland har man det ”Sønderjyske Kaffebord” en tradition rundt om kager, kaffedrikning og ikke mindst socialt samvær. På tirsdag d. 13.11. kl. 15.00 holder Slesvig Bibliotek og Aktive Kvinder et arrangement rundt omkring kaffe og sønderjysk kaffebord.

Oprindelig skulle Lisbeth fra Wohlenbergs Vinhandel i Sønderborg komme og fortælle om kaffebrygningens kunst. Men pga. hendes afbud er der nu ændringer på programmet.

Slesvig Bibliotek har derfor inviteret Birthe Merete Jessen, som er tilknyttet egnsmuseet Jacob Michelsens Gård, til at fortælle om det sønderjyske kaffebords opståen, sæder og skikke omkring kagerne og deres historie – med et kig over grænsen. Hun fortæller også om bogen ”De glemte kager”, som hun har bidraget til og sine oplevelser som gæstedommer i DR’s populære tv-program ”Den store bagedyst."

Der vil – selvfølgelig - være kaffe på kanden og brødtort på bordet!

Der er få ledige pladser tilbage. Tilmelding til Slesvig Bibliotek:  slesvig@dcbib.dk /tlf. 04621-988054

Arrangeret i samarbejde med DSH - Foreningen af Aktive Kvinder i Sydslesvig.