Familie på farten. 3 generationer Island rundt.
Familie på farten. 3 generationer Island rundt.

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
7 Euro
Foredrag & debat

Familie på Farten - 3 generationer Island rundt

08.02.23
Tre generationer rejser fra eventyr til eventyr i deres firehjulstrukne, rullende hjem. Den 8. februar har I mulighed for at komme med på en visuel rejse til Islands brutale skønhed med brændende lavamarker og iskolde gletsjersøer, når familien fortæller om deres rejseoplevelser på Vulkanøen og livet som lykkelige forældre og bedsteforældre på fuldtid.

I 35 år har Anne Grethe og Helge levet livet på landevejen i flere end 80 lande. Først som en familie på farten, senere som to pensionister på farten og nu som tre generationer på farten. Den seneste generation er barnebarnet Frida på to år, som sover i et tagtelt med sin far og mor på deres firehjulstrukne rullende hjem.

Anne Grethe og Helge mærker, at de for længst har rundet de 70 og vælger luksussoveværelset ovenpå alle stålkasserne inde bag i deres gamle LandCruiser - hvor hverken orkaner, skybrud eller snestorme forstyrrer nattesøvnen.

Et tyndtbefolket land

Island er to en halv gange så stort som Danmark og ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg. Landet har 364.260 indbyggere, hvoraf cirka 200.000 bor i Reykjavik og forstæderne. Med et areal på 103.000 kvadratkilometer er Island Europas tyndest befolkede land. Det betyder, at man kan køre i flere dage uden at møde andre. Det er ikke helt ufarligt at færdes de øde steder. Vejret kan hurtigt ændre sig, og det kan være risikabelt at passere over de mange floder og vandløb.

Islands brutale skønhed

Foredraget er en visuel rejse gennem Islands brutale skønhed, brændende lavamarker og iskolde gletsjersøer. Men det er også historien om lykken ved at være forældre og bedsteforældre på fuldtid, og hvordan svigermor og svigerdatter hhv. far og søn kan holde hinanden ud i flere måneder under ekstreme forhold.

Entré: € 7,-. Forsalg på biblioteket.

Arrangeret af Foreningen Norden og Dansk Centralbibliotek

Tags

Materialer