Historiker Mogens Rostgaard Nissen fortæller om Jakob Kronika
Historiker Mogens Rostgaard Nissen fortæller om Jakob Kronika

Om dette arrangement

Tid
11:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For voksne
Foredrag & debat

Foredrag: De kalder mig en nazi-spion

10.02.22
Hvilken betydning havde krigskorrespondenten og SSF's formandskandidat Jakob Kronika for mindretallet? Historiker Mogens Rostgaard Nissen fra Dansk Centralbiblioteks Forskningsafdeling fortæller om Jakob Kronikas liv og virke, hvorudover historiker Marco Petersen præsenterer et udvalg af aktuelle og interessante bøger fra Den Slesvigske Samling.

I efteråret 1946 var journalisten og Berlin-korrespondenten Jacob Kronika ved at blive valgt til SSF’s første formand. Men pludselig måtte han forsvare sig mod luftige anklager om, at han under krigen havde været spion for det nazistiske regime, og derfor valgte han at trække sit kandidatur. Men hvem var Jacob Kronika, og hvilken betydning havde han for mindretallet?

Historiker Mogens Rostgaard Nissen fra Forskningsafdelingen fortæller om Jacob Kronika, men allerede her er en kort præsentation:

Mindretallets repræsentant

Jacob Kronika (1897-1982) blev født i Broager, men flyttede som helt lille til Flensborg med sine forældre. Han er et ikon inden for sydslesvigsk og dansk pressehistorie. Han var tilknyttet de danske mindretalsaviser fra begyndelsen af 1920’erne, til han i 1963 gik på pension som chefredaktør på Flensborg Avis. Samtidig var han fra 1932 korrespondent i Berlin for flere aviser. Desuden var han op gennem 1930’erne og under Anden Verdenskrig det danske mindretals semi-officielle repræsentant i Berlin, hvor han på mindretallets vegne forhandlede med forskellige regeringsmyndigheder.

På kant med briterne

Efter krigens afslutning var han fortsat journalist i Tyskland, hvor han af de britiske militærmyndigheder var akkrediteret som krigskorrespondent. Samtidig var han en meget aktiv foredragsholder i Danmark og i Sydslesvig med et klart budskab om, at der skulle gennemføres en ny folkeafstemning, så Flensborg og Sydslesvig fremover kunne komme til at tilhøre Danmark. Endelig var han på vej til at blive valgt til formand for mindretallets hovedforening, Sydslesvigsk Forening (SSF), men trak til sidst sit kandidatur på grund af de britiske myndigheders modstand imod ham. Han havde stor gennemslagskraft, ikke mindst i Danmark, og han blev i stigende grad et problem for briterne, som ønskede ro i Sydslesvig. Derfor gik de britiske besættelsesmyndigheder efter Kronika og forlangte, at han helt stoppede sit politiske engagement, hvis han fortsat ville være krigskorrespondent i Tyskland.

Forfatteren Kronika

Ved siden af sin korrespondentvirksomhed skrev han flere bøger, og i 1926 debuterede han med skuespillet Enten-Eller, der handlede om grænselandsproblemer. I 1935 udgav han romanen Revolution, der handlede om tilstandene i Berlin op til Hitlers magtovertagelse. I 2014 udkom en samlet udgave af Berlins Undergang og Interneret i Moskva, som er Kronikas dagbogsoptegnelser fra den 25. februar 1945 til den 3. august 1945. I første del skildrer han Berlins undergang, som han oplevede på nærmeste hånd, mens man i bogens anden del kan læse om, hvorledes han sammen med andre skandinaver bliver sendt til en interneringslejr i Moskva.

Slesvig i fokus

Udover foredraget om Jacob Kronika præsenterer historiker Marco Petersen et udvalg af interessante og aktuelle bøger fra Den Slesvigske Samling, som rummer den største samling af litteratur fra området mellem Kongeåen og Ejderen. Der er både faglitteratur og skønlitteratur – på dansk, frisisk, tysk sønderjysk og plattysk.

Fri entré. Begrænset antal deltagere. Tilmelding senest dagen før til rhj@dcbib.dk.