Anette Prehn
Anette Prehn

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
7 €
Target
For voksne
Foredrag & debat

Hjernens stier

09.09.19
Hvordan motioneres børns ”stier i hjernen” i dag - og hvad betyder læsestien?

Hjernen er formbar og ændrer sig efter, hvordan den bruges. Færdigheder, vi træner regelmæssigt, er som stier i skoven: brede, tydelige og lette at vælge til. Færdigheder, vi kun optræner overfladisk - eller kommer fra at bruge - gror til. Dette gælder for alle færdigheder - også for børns robusthed og læsefærdigheder. 

Sociolog og videnskabsformidler Anette Prehn fortæller om ”stierne i hjernen” og disses betydning for praktisk pædagogik, samt hvor vigtigt læsning på trykt papir er for både hukommelse, læring, kritisk tænkning og indre ro. 
Anette Prehn formidler til hverdag hjernens spilleregler og disses betydning for bl.a. læring, forældreskab og socialt samspil.

Anette Prehn har skrevet ”Hjernesmart pædagogik”, ”Hjernesmarte børn: Styrk dit barns hjerne for livet”, ”Hjernesmart ledelse: Guide til hjernens spilleregler”, ”Flip: hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede” samt serien for 10-18-årige, ”Hjernevenner”, om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil og mental sundhed.

Hun opfordrer til at tilbyde børn, unge og voksne offline-oaser, hvor fordybelse og fokus er i centrum.

En del af Danmarks Biblioteksforenings kampagneuge ”LÆS LØS”.

Arrangeret i samarbejde med Sydslesvigsk Forening & Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger.

Tags