
Om dette arrangement
Livestream | Foredrag: Stjernernes vilde liv
Efter at stjerner fødes i interstellare gasskyer og begynder at lyse, gennemgår de forskellige udviklingsstadier, før de ender deres dage kaotisk som ustabile stjerner eller som supernovaer, der udslynger støv og gas og giver liv til nye stjerner.
Foredragsholderne
- Adjunkt i astrofysik Mia Sloth Lundkvist, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
- Professor i astrofysik, Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
Fri entré. Tilmelding til dcb@dcbib.dk.
Offentlige foredrag i Naturvidenskab
Med foredragsserien "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" kommer du tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.
Foredragene livestreames fra Søauditorierne på Aarhus Universitet. De arrangeres af Faculty of Natural Sciences ved Aarhus Universitet og udbydes sammen med Carlsbergfondet.