
Om dette arrangement
Madammer, der sparkede mås - Sydslesvigs kvinder i historien
Hertugdømmerne har siden middelalderen haft en kompleks og ofte afgørende rolle i dansk historie. Og kvinder er som bekendt traditionelt en lidt underbelyst halvdel af historien, hvis betydning vi først i de senere år for alvor har fået øjnene op for.
Kvinder, der har sat deres spor i hertugdømmernes historie
Under foredraget afsøger historiker og forfatter Kåre Johannessen krydsfeltet mellem de to og ser nærmere på en række kvindeskikkelser, der gennem tiden har spillet en rolle i regionen, og som har sat sig vigtige - men ikke altid meget synlige - spor.
Der hilses på kendte og mindre kendte kvindeskikkelser, der hver på sin vis har påvirket historiens gang i stort og småt, direkte og indirekte.
Entré: 5 Euro. Forsalg på biblioteket.
Koncert og fortællinger om emnet på Jaruplund Højskole
Besøg også Jaruplund Højskole torsdag d. 7. marts kl. 19:00, hvor der er koncert og fortællinger under temaet Kvinde skæbner ved sanger og harpenist Sigrid Vibe Kristensen.
Arrangeret i samarbejde med Jaruplund Højskole