M.C. Hansen
M.C. Hansen

Om dette arrangement

Tid
9:30
Pris
Gratis
Target
For voksne
Foredrag & debat

Menneskerettighederne fylder 70

12.12.18
Samtalesalon & workshop i sangskrivning, hvor Amnesty International og sangskriveren M.C. Hansen står for en dialog om Menneskerettighederne, deres baggrund og betydning, & skriver en sang inspireret af deltagernes egne ord og betragtninger.

M.C. Hansen er professionel sangskriver og musiker og har udgivet seks plader i eget navn, fire med sit band the Sentimentals. Han har medvirket som studiemusiker på omkring tyve plader hovedsageligt med amerikanske artister. M.C. Hansen spiller guitar, banjo og synger. Han skriver sange på både dansk og engelsk og spiller typisk omkring 100 koncerter om året i Nordeuropa og USA.

M.C. Hansen har modtaget Danish Music Award i 2017.

Begrænset deltagerantal. Tilmelding til Lene.Lund@dcbib.dk senest 1. december.

Den 10. december fylder FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder 70 år. Den blev vedtaget og offentliggjort af FNs tredje generalforsamling den 10. december 1948.

Menneskerettighederne har aldrig været så meget til debat i Danmark som i disse år. På den ene side argumenterer flere og flere politikere og debattører for, at menneskerettighederne er forældede eller direkte skadelige for danskerne og Danmark. På den anden side tager en stor del af befolkningen dem for givet, og at det er helt utænkeligt, at de bliver taget fra os.

Amnesty mener, at menneskerettighederne stadig er det bedste bud på et liv i sikkerhed, en tryg hverdag, et frit samfund og en retfærdig verden.