Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Target
For voksne
Foredrag & debat

Mød forfatteren Iben Mondrup

10.02.21
Mens vi venter på, at vi igen kan mødes, kommer forfatteren Iben Mondrup på besøg på bibliotekets Facebookside.

Efterhånden er det en lang periode, hvor vi ikke har kunnet mødes på biblioteket og få fælles oplevelser og en lille snak. Heller ikke det planlagte foredrag den 10. februar bliver, som det plejer, men som noget nyt sender vi via Facebook.

Iben Mondrup glæder sig over det nye tiltag. Hun siger:

”Både læsere og forfattere har behov for litterære oplevelser. Vi har brug for at mødes og snakke om litteraturen – det har jeg også som forfatter. Lige nu sidder jeg f.eks. og skriver, og det bliver ekstra ensomt i denne tid, hvor jeg heller ikke kan gå ud og mødes med venner og bekendte, når jeg holder fri.”

Iben Mondrup fortæller i ca. 30 minutter via bibliotekets Facebook-side, og bagefter er der mulighed for at chatte med forfatteren. Man behøver ikke at have en Facebook-profil for at kunne deltage.

Iben Mondrup fik sidste år sit store folkelige gennembrud med romanen Tabita, som handler om to grønlandske børn, der bliver adopteret, og sammen med adoptivforældrene kommer til Danmark. Mondrup debuterede i 2009 og slog igennem med romanen Godhavn, som fik DR Romanprisen i 2015. I den selvstændige fortsættelse Karensminde fra 2016 møder vi familien fra Grønland 20 år senere, da de fem familiemedlemmer er flyttet til Danmark. Romanen vandt Blixenprisen 2017 for årets skønlitterære udgivelse. Vi er brødre er den tredje og sidste roman om familien fra Godhavn. Her fortælles historien om far Jens' barndom i efterkrigstidens Frederikshavn.

Iben Mondrup flyttede som treårig med sin familie til Grønland, hvor hun boede i blandt andet Godhavn /Qeqertarsuaq, indtil hun som attenårig rejste til Danmark for at gå på Kunstakademiet.

Deltag på Facebook og få en appetitvækker til Iben Mondrups besøg den 9.september.

 

Arrangementet er en begivenhed på Facebook.

 

Klik på dette link, hvis du ikke har en Facebook-profil:

https://www.facebook.com/events/856856921820139/

Materialer