Om dette arrangement

Tid
14:00
Pris
10 €
Target
For voksne
Foredrag & debat

Mød forfatterne Håkan Nesser og Kim Leine

21.09.19
Svenske Håkan Nesser er blevet kaldt Nordens mest velskrivende spændingsforfatter.

Mange forbinder Nesser med krimi, men ofte skriver han romaner i feltet mellem roman og spændingsroman. Han forstår at skrue et plot sammen med gode sidehistorier, så spændingen holder til sidste side. Ofte med både indlagt livsfilosofi og humor.
Gennembruddet kom med krimiserien om Van Veeteren. I 2018 udkom ”De venstrehåndedes forening”, som er en fantastisk krimi, hvor forfatteren viser sin interesse for mennesker og hvilke handlinger, der fører et menneske i en bestemt retning.
Interview ved Arne Mariager

Dansknorske Kim Leine debuterede med erindringsromanen ”Kalak,”, som er en rå skildring af en danskers tilværelse og nedtur i det moderne Grønland. Det barske og usminkede fortsætter i hans historiske romaner ”Profeterne i Evighedsfjorden” og ”Rød mand/sort mand”.
Leine skriver om mennesker med barske livsbaner præget af misbrug og flugt. Det er rastløse typer splittet mellem det barske og nærværende liv i Grønland og Danmark. Hans fortællinger giver samtidig et fascinerende billede af det på én gang rå og dragende liv i Grønland.
Interview ved Ivy York Möller-Christensen.

Tags
Spørg biblioteket