Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
7 €
Lokalitet
Danmark
Target
For voksne
Foredrag & debat

Sproget får det glatte lagen

10.09.18
Michael Ejstrup fortæller om, hvordan vi hele tiden sikrer, at ordsprog og talemåder passer til den tid, vi skal bruge dem i.

De unge gør det. Journalister og politikere gør det en del, og selv den ikke helt unge generation gør det indimellem. Den danske reality-stjerne Amalie gør det helt vildt meget. Vi ændrer konstant en lille smule på de faste vendinger. Nogle mere bevidst end andre.

Michael Ejstrup, sprog- og dialektforsker og forskningschef i sprog ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fortæller om danskeres kultur i forandring, hvordan vi hele tiden sikrer, at ordsprog og talemåder passer til den tid, vi skal bruge dem i. Ejstrup viser tekst- og billedeksempler med både talesprogets og skriftsprogets spidsfindigheder. Alle kan finde eksempler, der enten styrker smilenes størrelse eller får mavesyren til at skumme. ”Verden er af lava”. Eller hvad siger du?

Michael Ejstrup har skrevet flere bøger På biblioteket finder du bl.a. ”Grundbog i sprog” og ”Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med: faste vendinger i forandring”.

En del af Danmarks Bibliotekers kampagne ORD.

Arrangeret i samarbejde med Sprogforeningen i Sydslesvig og Foreningen Norden i Sydslesvig.

Tags

Materialer

Reservér
  • Bog

Grundbog i sprog

Af Michael Ejstrup (2012)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med : faste vendinger i forandring

Af Anders Elsig, Michael Ejstrup (2015)
Læs mere