Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
7 €
Lokalitet
Tyskland
Target
For voksne
Foredrag & debat

Stress og personlighed – grænselandet mellem sårbarhed og robusthed

04.09.18
Personlighed og stress. Hvordan hænger det sammen? Foredrag ved Thomas Milsted.

Har folk med lavt selvværd større risiko for at få stress. Er man i farezonen hvis man hele tiden vil være den bedste eller undgå fejl?  Og hvad med følelserne og stress. Kan vi lære at kontrollere vores følelser?

Alle kan få stress. Det har det intet med personlighed at gøre. Alle får stress, hvis de overbelastes, arbejder for meget eller sover for lidt. Har man fået stress, har man ikke gjort noget forkert og skal derfor heller ikke (for)dømmes.

Alle der får stress, gør det på den samme måde. Forskellen kan ligge i længden og styrken, og hvad der kan aktivere det. Men det er de samme hormoner og transmitterstoffer man producerer. Det er de samme organer der aktiveres. 

Men forskellen i personlighed har betydning for, hvor lille eller stor en belastning, der skal til, før der udløses en stressrespons. Forskellen handler også om, hvor længe man går med det, og hvad man gør for at komme af med det. Det er mængden af beskyttelsesfaktorer sat i forhold til mængden af risikofaktorer, der i første omgang og i langt de fleste tilfælde har betydning for, om man får stress.

Og det er i personligheden vi blandt andet finder beskyttelsesfaktorerne. Robustheden om du vil. Det er desværre ikke en myte at stress også handler om selvværd, perfektionisme eller det at være særlig sårbar. Dette foredrag vil hjælpe dig til at få skilt tingene ad, så du kommer til at forstå hvor det er vilkårene der bør ændres – og hvor det er dig, som må tilegne dig nye kompetencer, hvis du vil trives.

Foredrag ved Thomas Milsted, der er stressekspert og har arbejdet med stress, arbejdsglæde og motivation i en lang årrække. Han har mere end 20 års erfaring inden for ledelse og trivsel og 15 år som leder af Center for Stress og Trivsel og siden som generalsekretær i Stresstænketanken, som er en tænketank bestående af forskere, praktikere, organisationsfolk og politikere, hvis formål dels er at udbrede viden om stress, dels er at skabe og vedligeholde trivslen på danske arbejdspladser.

Thomas Milsted skriver artikler på bl.a. POV - Point of view international, som kan læses på nettet. På biblioteket finder du hans bøger Stedbørnene – en guide til sammenbragte familier, Find din indre styrke, Stresset - hvornår har du selv et ansvar? samt den enkle og effektive CD Mindfulness – øvelse.

Billetforsalg på biblioteket.

Arrangeret i samarbejde med Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Den slesvigske Kvindeforening og DSH - Foreningen af Aktive Kvinder i Sydslesvig.

 

Tags

Materialer

Reservér
  • Bog

Stress : grib chancen for et bedre (arbejds)liv

Af Thomas Milsted (2006)
Læs mere
Se online
  • Ebog

Lykke : er der en vej til det gode liv?

Af Thomas Milsted (2012)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Find din indre styrke

Af Thomas Milsted, Anna Bridgwater (2012)
Læs mere
Reservér
  • Cd

Mindfulness øvelse

(2014)
Læs mere
Reservér
  • Bog

En god start : giv dit barn gode vaner for livet : bogen til dig, der har et barn mellem 0 og 12 år

Af Thomas Milsted, Ida Enghave (2015)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Ned og op med stress

Af Thomas Milsted, Anna Bridgwater, Pernille Rosenkrantz-Theil (2009)
Læs mere
Thomas Milsted, Mikael Rasmussen, Anna Bridgwater: Sov godt : hele natten
Reservér
  • Bog

Sov godt : hele natten

Af Thomas Milsted, Mikael Rasmussen, Anna Bridgwater (2010)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Din sundhed : den ultimative guide til alle kvinder

Af Birgitte Nymann (2014)
Læs mere