Emil Nolde
Emil Nolde

Om dette arrangement

Tid
10:00
Pris
25 €
Target
For voksne
Foredrag & debat

Tre kunstnere i en brydningstid:Emil Nolde

24.11.20
Kunsthistoriker Grethe Bay præsenterer i tre billedforedrag Tre kunstnere i en brydningstid. Denne gang Emil Nolde.

I Emil Noldes (1867-1956) billeder møder vi en mangfoldig motivverden. Han maler religiøse billeder men også Berlins natteliv, han maler landskaber, havbilleder og blomsterbilleder, men også fantasiens sære væsener lever på hans lærreder. Strålende farver, stærke kontraster og grove penselstrøg karakteriserer hans ekspressive malemåde. Det var den, der i 1937 bragte Nolde i konflikt med nationalsocialismens kunstprogram og gjorde ham til hovednavnet i nazisternes store udstilling om forfaldskunst, og det var den, der i 1941 medførte, at han fik udstillings- og salgsforbud, samt at han blev udelukket fra ”Rigskunstkammeret”, og derved mistede sin adkomst til de i forvejen sparsomme malematerialer.

Ved afstemningen i 1920 undlod han at stemme men blev ved grænsedragningen dansk statsborger.

Foredragsrækken udbydes i samarbejde med voksenundervisningen til € 15,-. Tilmelding til Anna-Louise Holste, telefon: 0045 23 70 9055 eller e- mail: alholste@gmail.com.

Andre foredrag i rækken:

27.10.2020: Max Liebermann
10.11.2020: Evard Munch