Om dette arrangement

Tid
17:00
Pris
7 €
Target
For voksne
Foredrag & debat

Vi skal styrke børns karakterdannelse

24.01.19
Foredrag ved Per Schultz Jørgensen, professor emeritus, dr. phil, forsker og tidligere formand for Børnerådet.

Han har blandt andet skrevet Styrk dit barns karakter - et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse.

Hvordan giver vi børn et godt liv? Skal børn lære meget og blive dygtige? – Eller skal børn have en lykkelig barndom? Begge dele rummer noget af sandheden. Men der mangler noget vigtigt – børn i dag skal lære at være sociale og selvstændige – og kunne tage et ansvar. Altså karakterdannelse.

Det er helt centralt for at klare sig i en individualiseret verden, hvor meget er i opbrud, også den familie, de vokser op i. Alt for mange børn og unge får ikke den indre ballast, og derfor kommer de i vanskeligheder og får ”ondt i sjælen”.

Men hvordan styrker vi børns robusthed, ansvarlighed og selvstændighed? Kan børn lære ansvar? Hvad gør vi som forældre – og som institution og skole?

Per Schultz Jørgensen mener, at vi har langt større muligheder, end vi tror. Og han understreger, at vi som velfærdssamfund har et stort ansvar for at handle nu.

Arrangeret i samarbejde med Sydslesvigsk Forening.

Samme aften deltager Per Schultz Jørgensen i en debat på Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg. Det sker efter ungdomsforestillingen Stræber - danske unge i darwinistisk udskilningsløb, som tager pulsen på stræberkulturen. Forstillingen handler om stress, angst, tab og hvordan dette kan ændre ens livssyn og livsbane. Teater Mærkværk opfører stykket kl. 19:00. Billetter til teater: ssf-billetten.de, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter og ved indgangen.