Om dette arrangement

Tid
16:00
Pris
Gratis
Target
For voksne
Litteratur

Biblioteket anbefaler med besøg af Hans Christian Davidsen

26.05.21
Hans Christian Davidsen fortæller om sin nye bog "Forelsket i Flensborg" og Lene Lund giver tips til romaner, der er værd at læse.

Bibliotekarerne holder skarpt øje med alle nye udgivelser og finder frem til spændende romaner og biografier, som bibliotekar Lene Lund præsenterer et udpluk af på 30 minutter. Hans Christian Davidsen kigger forbi og fortæller om sin nye bog:

Forelsket i Flensborg

Hans Christian Davidsen, kulturredaktør på Flensborg Avis, udsender i foråret 2021 bogen Forelsket i Flensborg, som opfølgning på den anmelderroste Danmark syd for grænsen. Hans nye bog har undertitlen »Insidertips til grænsebyen« og fortæller om alle de steder, hændelser, fænomener, der gør Flensborg til noget helt specielt.

Bogen er en guide fyldt med »Geheimtipps« ikke blot til steder, men også om fantastiske og til tider barske hændelser i byens fortid. Nogle af historierne stammer fra Hans Christian Davidsens webbaserede tv-serie Kultur på grænsen, som han producerer for Flensborg Avis sammen med sin kollega, fotograf Lars Salomonsen. Andre historier har han samlet gennem de 25 år, han har været kulturjournalist på avisen.

Fri entré.

Tilmelding til biblioteket: dcb@dcbib.dk

Begrænset antal deltagere.