Fotoudstilling: Punktnedslag
Arne Sørensen har været lektor ved Duborg-Skolen, hvorfra han blev pensioneret i 2020. Interessen for fotografiet har fulgt ham siden ungdomsårene.
Udstillingen med navnet "Punktnedslag" viser fotografier fra perioden 1975-2021. Fotografierne er primært inden for de tre genrer: Natur, mennesker, abstrakt og arrangeret eller konstrueret fotografi.
Hjælp Ukraine
Billederne er til salg og overskuddet går ubeskåret til Ukrainehjælpen. Produktionsprisen ligger på cirka 50 euro pr. billede.
Formanden for billedsamlingsudvalget i Sydslesvigsk Forening, Erik Fredens, åbner udstillingen torsdag, den 5. maj klokken 17. Alle er velkomne.
Udstillingen er arrangeret af Arne Sørensen i samarbejde med Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid: hverdage kl. 10-19 og lørdage kl. 10-14.