Holger Ceglar: Startende Kormorane / Skarver i flugt
Holger Ceglar: Startende Kormorane / Skarver i flugt

Om dette arrangement

Tid
17:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Voksenbiblioteket
Target
For voksne
Udstilling

Udstillingsåbning: Land art - og det, der pludselig sker i naturen

01.08.23
Den 1. august åbnes udstillingen Land art på Flensborg Bibliotek. Billederne er taget af den sydslesvigske fotograf Holger Ceglars, som her har beskæftiget sig med motiver fra naturen.

Holger Ceglars udstiller fotografier med motiver hentet i naturen. Fotografierne er både sort/hvide og i naturens egne farver. Holger har altid sit kamera med og fanger ofte de pludselige og særprægede situationer, der kan opstå lige i momentet i naturen. 

Startede allerede som 10-årig

Holger Ceglars er født i Egernførde og opvokset i mindretallet med skolegang i det danske skolesystem i Sydslesvig. Fotografiet blev tidligt en stor hobby, og et af de første motiver er faren foran fjernsynstårnet i Dortmund taget af en 10-årig Holger. Interessen fortsatte som voksen, og i 1987 blev uddannelsen som fotograf afsluttet. Herefter fulgte en årrække med egen fotovirksomhed med atelier og butik i Gettorp og dernæst som freelancer med fokus på blandt andet portrætfotografi. I de seneste år har Holger Ceglars dog koncentreret sig om freelancearbejde med for eksempel Land art-motiver og gerne i et superminimalistisk udtryk.

Udstillingen åbner den 1. august

Udstillingen åbnes tirsdag den 1. august kl. 17:00 af Bjarne Truelsen, leder af Offener Kanal i Flensborg. Alle er velkomne. 

Udstillingen kan ses fra onsdag den 2. til  lørdag den 26. august i bibliotekets åbningstid mandag til fredag fra kl. 10:00 - 19:00 og lørdag kl. 10:00 - 14:00.

Tags

Materialer