Lars Bjerre | Sutsko
Lars Bjerre | Sutsko

Om dette arrangement

Tid
19:30
Pris
Gratis
Target
For alle
Udstilling

Udstillingsåbning: Ulrik Møller, Lars Bjerre og Sofie Hertz

27.04.22
Fra den 28. april udstiller tre kunstnere landskabsmalerier, installationer og værker af ler i udstillingslokalerne på Flensborg Bibliotek. Af denne anledning inviterer Sydslesvigs danske Kunstforening til udstillingsåbning d. 27.april kl. 19:30.

Fra den 28. april udstiller tre kunstnere deres værker i udstillingslokalerne på Flensborg Bibliotek. Af denne anledning inviterer Sydslesvigs danske Kunstforening til udstillingsåbning den 27. april kl. 19:30.

Ulrik Møller

Ulrik Møllers værker er mere end blot naturalistiske landskaber. I udgangspunktet har de motivisk, teknisk og kunsthistoriske referencer til en lang tradition inden for landskabsmaleriet og den naturalistiske gengivelse af det umiddelbart sete, men værkerne viser sig at være hemmelighedsfyldte eksistentielle stemningsmalerier.

Lars Bjerre

Lars Bjerre arbejder i krydsfeltet mellem maleri og installation og har skabt en betydelig samling detaljerede fortællingsserier, der omfatter både malede lærreder i stor skala og komplementære skulpturelle tilføjelser. Lars Bjerres værker indeholder ofte referencer til naturen og dens evige manipulation af menneskeheden.

Sofie Hertz

Sofie Hertz formulerer om sit arbejde:

"En form skabes i ler. Der bruges tid med den. Så skilles den ad, dekonstrueres eller destrueres om man vil. Flere former skabes i den samme type ler. Adskillige tiltag akkumulerer former og billeder. Toner og materialitet ændres. Kameraet fastholder. Fotografiet skilles ad med snit og lag." (Uddrag fra SOFIE HERTZ : enter with a gaze)

Tilmelding til åbningen: sdk_flens@sdkflens.org

Udstillingen kan ses mandag - fredag fra 11.00 - 17.00 og lørdag 11.00 - 14.00 i tidsrummet fra 28. april - 25. maj.

Arrangeret af Sydslesvig danske Kunstforening.

Materialer