Den røvede datter

I nationalt splittede grænseregioner, havde det siden 1800-tallet ikke været ualmindeligt, at landsdelene blev symboliseret som unge piger.

Billedet af de to piger fra Slesvig-Holsten blev så populært, at det hang i næsten enhver dansk stue. Med deres traditionelle dragter fra øerne Før og Als symboliserer de det nordlige og sydlige Slesvig samt øst- og vestkysten som dele af Jylland, dvs. Danmark. Det tyske postkort fra 1906 viser landsdelene Slesvig og Holsten som tæt beslægtede unge kvinder foran et dobbelt egetræ. Mottoet „udelt for evigt“ #ribeaftalen understreger, at disse piger også hører sammen for evigt og hører til Tyskland.

En datter hører hjemme hos sin mor, og at Slesvig kom til Preussen efter krigen i 1864 var efter dette billede at dømme det samme som at en datter var blevet stjålet fra sin mor.

Dette motiv blev taget op i forskellige former under valgkampen i 1920 og især i forbindelse med integrationen af Nordslesvig i Danmark efter afstemningen. #genforeningen

På denne danske nødpengeseddel, der blev trykt inden afstemningen, symboliserer de slesvigske børn afstemningszonerne 1 og 2. Begge piger er på vej i armene på ”Moder Danmark“, og som det illustreres af personerne bagved, er det ikke noget nogen skal stå i vejen for. (Her ses den danske statsminister C. Th. Zahle, der holdes tilbage af den danske kong Christian X. Zahle blev i visse kredse i Danmark beskyldt for ikke at gøre nok for at få de to afstemningszoner med til Danmark.)

Den tyske side bruger den samme symbolik og viser på en nødpengeseddel de to afstemningszoner som piger. En af pigerne (zone 2) er på vej moderens arme foran en opstigende sol. Moderen bærer tøj i de slesvig-holstenske farver og et våbenskjold med den tyske ørn. Den anden pige (zone 1) græder mens hun er på vej over grænsen til Danmark, hvor nye katastrofer truer, da hænderne allerede rækker ud efter sværdet.

Den danske digter Henrik Pontoppidan havde formuleret forestillingen om den røvede datter som et digt i 1918 og bidrog således til udbredelsen af ideen. De første linjer er illustreret på denne plakat fra 1920.

Fotografisk iscenesættelse af den tabte datters hjemkomst.

Fotografisk iscenesættelse af den tabte datters hjemkomst.

Foran den truende tyske ørn kalder „Moder Danmark“ på sine børn.

Foran den truende tyske ørn kalder „Moder Danmark“ på sine børn.