Feriebørn

Fra 1919 begyndte private arrangører at tilbyde ferieophold i Danmark til slesvigske børn.

Som et resultat af den første verdenskrig led befolkningen i Tyskland af sult. Børnene var underernærede og underudviklede. Undersøgelser viste dengang, at børnene fra Flensborg ofte var et par centimeter mindre end børn i samme alder nord for grænsen.

Danmark havde ikke deltaget i krigen, og forsyningssituationen var derfor meget bedre. Fra 1919 begyndte private arrangører at tilbyde ferieophold i Danmark til slesvigske børn. Mere end 6.000 børn fra Nord- og Sydslesvig rejste til plejefamilier i Danmark i sommeren 1919.

Børn ombord på damperen „Aegir“. Både da skibet ankom og sejlede afsted igen, stimlede folk sig sammen på havnen. Det var ikke ualmindeligt, at børn piskede stemningen op med flag og sange, så politiet måtte gribe ind.

Feriebørn, der nu vender velernærede hjem med madpakker og til dels med nyt tøj.

Feriebørn, der nu vender velernærede hjem med madpakker og til dels med nyt tøj.

Reaktionerne fra tysk side var ikke kun positive, og forsyningssituationen bestemte som emne den efterfølgende valgkamp indtil afstemningen #speckdänen. I sommeren 1920 kom det mellem Tyskland og Danmark til strid om ferierbørn. Sydslesvig forblev med Tyskland efter afstemningen, og der blev grundlagt danske skoler for det danske mindretal, der forblev i Tyskland #skoleforeningen. Derfor blev Danmark fra tysk side beskyldt for at ville påvirke tyske børn og deres forældre med disser rejser for at vinde dem til danske skoler. De tyske myndigheder nægtede derfor at nedsætte pasgebyrene, så forældrene ikke havde råd til børnene at krydse grænsen.

”Man fanger stadig mus med flæsk

Tingene er ret mistænkelige i denne form. Vil de give ”ansporing til at producere” det størst mulige antal elever til den danske skole?“

Flensburger Nachrichten 28. Juni 1920

„Den tyske krig mod danske ferieboern

Vi tager os af et godt hjerte af eders Børn, men naar I vil forhindre vore egne folkefællers Børn i at faa Part i de samme Goder, saa skal vi heller ikke have noget af at hjælpe eders!”

Flensborg Avis 16. Juli 1920

Der var omfattende private donationer, som ikke desto mindre gjorde det muligt for børnene at tilbringe deres ferie i Danmark. Der stadig ferieture til Danmark for børn fra Sydslesvig i dag.

Efter at Zone 1 blev indlemmet i Danmark #genforeningen, blev tyske embedsmænd udvist fra Danmark og de tyske myndigheder forsøgte at får skolepligtige børn tilbage, som var blevet sendt til Danmark af forældrene.

Til rektor Schmidt

Her St. Johannis drengeskole

De sendte en anmodning om at min søn Adelbert,
der har været i Danmark siden september sidste
år, skal vende tilbage og besøg skolen. Min søn
er korrekt afmeldt hos politiet og skolemyndighederne
her. I henhold til det vedlagte certifikat
gik han på realskolen der og blev adopteret af de
nuværende plejeforældre som deres eget barn.
Drengen, som var svag her på grund af underernæring,
har udviklet sig pragtfuldt der.

Det ville være synd for ham at udsætte ham vores
sultliv igen. Ud over Adelbert har jeg 5 børn i
alderen 4-14 år, og det er ikke muligt for mig at
forsyne dem alle. Indtil slutningen af krigen måtte
jeg ligge i skyttegravene for Preussen, mens min
familie sultede hjemme. Jeg kom tilbage til fattigdom,
fordi de sidste 2 år har alle 5 børn været
syge. Af ovennævnte grunde, og fordi drengen
ville komme til den danske skole den 1. oktober
[alligevel], beder jeg om at de afstå fra deres anmodning.
[...]

Ydmygt
Otto Emiel Hahn
arbejder
Damhofstrasse 4
kælder