Folkeafstemning – hvordan?

I nogle måneder før og efter afstemningen blev valgområdet sat under kontrol af en international kommission, der indkvarterede sig i Flensborg #cis. Denne kommission udstedte reglerne for valgkampen og fik stillet sin egen politistyrke samt engelske og franske soldater til rådighed, der skulle sikre, at valgkampagnen og afstemningen kunne gennemføres i ro og orden.

Særligt i zone 2 forsøgte både danskere og tyskere med alle midler at overbevise tvivlere om hvor de skulle stemme. #speckdänen

Hundredetusinder af plakater og foldere blev trykt, specialaviser udgivet og der afholdtes mange arrangementer. Den bitre valgkamp splittede befolkningsgrupperne som aldrig før i regionens historie.

Og børnene?

Mindreårige havde ingen stemmeret, men alligevel spillede børn og unge en vigtig rolle i valgkampen. På den ene side blev de brugt som symboler på plakater og i tekster #mortænkpåmig, på den anden side deltog de aktivt i afstemningskampen.

I en tid, hvor børn ikke havde egne værelser fyldt med legetøj og hvor der ikke var tv, computer eller internet, plejede børn og unge at tilbringe deres fritid ude på bygårdene og i gaderne. Så når der skete noget, var børn til stede. #midtimellem

Derudover blev mange børn via skole og hjem tidligt påvirket i deres politiske og nationale holdninger. Det var derfor ikke kun et velkomment eventyr for dem at deltage i afstemningskampen, men ofte også en vigtig opgave, hvor de arbejdede som bud, opsatte plakater, viftede med flag eller hjalp til på valgkontorerne.

På gaden og i skolerne forsvarede de om nødvendigt deres holdning med knytnæver og kom undertiden også i konflikt med loven, for eksempel hvis de havde revet modstanderens plakater eller flag ned.

Afstemningstiden var for børn og unge en meget bevæget tid der påvirkede deres hverdag markant og sidst men ikke mindst satte kursen for deres fremtid. #dilemmakids1920