Nødpengesedler
Den Første Verdenskrig havde brugt de fleste af tyske rigets ressourcer og især manglen på metal betød, at der snart næsten ikke var nogen mønter i omløb. Regeringen tillod derfor kommunerne at udstede nødpengesedler som betalingsmiddel i stedet for mønter. Disse sedler blev hurtigt populære samlerobjekter og endda banker, virksomheder og nogle privatpersoner lavede serier med nye motiver. Med afstemningstiden blev motiverne i stigende grad tilpasset valgkampen, og disse motiver viste også ofte børn og unge.
På denne tyske nødpengeseddel vises nogle resolutte danskere (højre) og tyskere (venstre) i en tovtrækning om Flensborg, symboliseret ved byens byvåben. I midten ses to personer, som repræsenterer dem der ikke fra starten har taget stilling til deres sindela: en mand, der trækker for tyskerne og vender sig bort fra en pakke og en pige, der vender sig mod den danske side med en pakke i hånden. Dette kan være en henvisning til gavepakkerne fra Danmark. Tyskerne beskyldte danskerne for at ”købe” stemmer og kaldte dem, der accepterede disse pakker, ”Speckdänen”. Den platttyske tekst advarer derfor: ”Drenge, stå fast!”
På den anden seddel i denne lille serie vises den samme scener efter en tysk sejr: Danskerne ligger fortumlede på jorden, og tyskerne jubler. Pigen har ikke længere sin pakke og ser ud til at fortryde sit valg ved at vende sig væk fra danskerne.
Den tysksindede godsbestyrer i den lille flække Sønderskov nær Sønderborg har trykt denne nødpengeseddel et par måneder inden afstemningen. Sedlen viser en tivolikarrusel, delvis omgivet af vand, med et teltagtigt tag i de slesvigske farver. Karrusellen er beregnet til at repræsentere Slesvigs historie, og børnene, der tager en tur med den, legemliggør med deres flag milepælene i denne historie. Drengen under året 1460 har et flag med de slesvigske løver #ribeaftalen, drengen under året 1864 svinger de preussiske farver #dybbøl og i forventning om resultatet af den kommende afstemning vifter et barn med ”Dannebrog” under årstallet 1920, som er skrevet i fedt skrift. Den sidste dreng, der bærer den internationale kommissions flag #cis samtidig med, at han har et dansk flag på hans bukser, vil sikre sig, at dette ønske opfylde: Han tilbyder derfor en britisk herre #johnbull at klatre ombord i karusellen, og helst: ”Jo tidligere, jo bedre”. Dette skal antagelig forstås som en kritik af CIS’ partiskhed til fordel af danskerne.
Intet mindre end „Vores håb“ kalder Husbyholz kommunen, den tyske ungdom, på deres nødpengesedel. Digtet truer tyskernes fjender (i dette tilfælde danskerne) med de unges magt, når de først står samlet om at handle. Illustrationen viser også, hvordan unge mennesker sammen er på vej til toppen af et bjerg. Bjerget er et tværkulturelt symbol for forbindelsen mellem himmel og jord. Mental modenhed og udvikling kommer med opstigningen, og målet er at nå toppen for at få den ægte oplysning. Vejen op ad et bjerg symboliserer også , at det er en svær og hårdt opgave.
I Nordslesvig, som kom til Danmark efter afstemningen, blev nødpengeseddelerne snart forbudt. I den del af Slesvig, der forblev tysk, blev de trykt indtil indførelsen af en ny valuta i 1923. Nogle sedler fra tiden efter afstemningen viser, hvordan resultaterne og den nye grænse blev omtalet. På den tyske side blev tabet af det nordlige Slesvig et afgørende emne og man udtrykte ofte håbet om, at en ny generation ville vinde landet tilbage.
I Danmark derimod var fokus efter afstemningen på glæden over Genforeningen. ”Vores ønske gik i opfyldelse den 10. februar 1920” er titlen på denne nødpengeseddel fra Daler kommune, og billedet viser det danske flag, der hejses af med familien.
