100-året for Knud Rasmussens største slæderejse
En ekspedition med omkostninger
Knud Rasmussen (1879-1933) var en pionér i udforskningen af de arktiske områder og fik stor betydning for bevaringen af eskimoiske myter og sagn og for den videnskabelige forståelse af eskimoisk kultur. Hans 14 mand/kvinde (jo, der en kvinde med!) store ekspedition, den store 5. Thuleekspedition, var på manger måder banebrydende. Her udforskede de inuitstammerne på den 6000 km store strækning fra Grønland over det nordlige Canada, til Stillehavet og Sibirien. Ekspeditionen varede tre år og foregik med hundeslæde. Kun to overlevede eksepeditionen ud over Knud Rasmussen selv.
20.000 pelsdragter
Undervejs indsamlede Knud Rasmussen sagn, myter og omkring 20.000 pelsdragter, amuletter, våben m.m. De udgør i dag grundstammen i Nationalmuseets samling. Nationalmuseet markerer 100-året med Nordlys-festivalen den 17. - 19. september og udstillingen Arktis.
Knud Rasmussen på Det Kongelige Bibliotek
Det Kongelige Bibliotek har opbevaret Knud Rasmussens samlede arkiver, blandt andet hans etnografiske optegnelser i 21 bind. Hovedsageligt fra den berømte 5. Thuleekspedition.
De kan ses online via bibliotekets digtiale samlinger.