Børnebibliotekar Bente Schwarzbach præsenterer bøger og spil fra bibliotekets nye "Dansk for Familien"-poser
Børnebibliotekar Bente Schwarzbach præsenterer bøger og spil fra bibliotekets nye "Dansk for Familien"-poser

Dansk for familien - Nye læseposer på biblioteket

19.10.21
Er du på udkig efter nye muligheder for at lære dansk, hvor du kan inddrage dine børn og resten af familien? Så er bibliotekets nye "Dansk for Familien"-poser måske en spændende og hyggelig måde at komme i gang.

For mange forældre i mindretallet er det en stor udfordring at lære dansk ved siden af arbejdet og de mange andre udfordringer i hverdagen. Men at kunne sproget er en vigtig forudsætning for at følge med i børnenes institutionelle dagligdag og at følge med i det der sker i mindretallet.

Lær dansk sammen med dine børn på en sjov måde

Biblioteket har derfor udviklet et sæt læse- og aktivitetsposer, som byder på farverige børnebøger og spændende aktiviteter til hele familien. På denne måde kan I sammen gå på opdagelse i det danske sprog og samtidig lære lidt om dansk kultur.

Egnet til børnefamilier med børn mellem 0 og 10 år

Biblioteket tilbyder to slags læseposer. Den ene er for familier med børn mellem 0 og 6 år. Den anden til børn i alderen fra 6 til 10 år. Poserne kan lånes gratis på biblioteket.

I filmene nedenfor præsenterer børnebibliotekarerne Mette Laustsen og Bente Schwarzbach, hvad I kan finde i poserne.

"Dansk for Familien"-pose til børn fra 0 - 6 år

"Dansk for Familien"-pose til børn fra 6 - 10 år