E-resurser til børn

04.04.22
Her på biblioteket har vi mange forskellige e-resurser såsom hjemmesider, apps og digitale tilbud, som vi giver adgang til. Flere af dem er fokuseret til børn. Her fremviser vi et nøje udvalg af e-resurser, der giver adgang til leg og læring for de yngste.

Bibliotekernes Sprogspor

Bibliotekernes Læsespor er en hjemmeside, hvor alle projekter, indsatser og tilbud fra biblioteksvæsnet rettet mod børn i alderen 0 til 6 år kan findes. Projekterne er fokuseret på læselyst og læsekompetencer for de helt yngste. Bibliotekernes Læsespor er til både forældre og fagkyndige, der arbejder med børn. Man kan fx læse om andre nyttige hjemmesider, beskrivelse af emner som ordblindhed og stammen og koncepter som BOGglad.

https://www.dcbib.dk/e-materialer/bibliotekernes-sprogspor

Bibliotekernes læsespor

Bibliotekernes Læsespor er en hjemmeside, hvor alle projekter, indsatser og tilbud fra biblioteksvæsnet rettet mod børn i alderen 6 til 16 år kan findes. Projekterne er fokuseret på læselyst og læsekompetencer for de lidt ældre børn. Der er viden og undersøgelser om børn og læsning. Dertil er der inspiration til læsning såsom Booktalks og Læsebingo. Derudover er der kampagner og koncepter som Sommerbogen og Vinterbogen eller Orlaprisen, som man kan deltage i eller være en del af.

https://www.dcbib.dk/e-materialer/bibliotekernes-laesespor

eReolen Go

eReolen Go er en hjemmeside og app, hvor man kan høre lydbøger og læse e-bøger for børn og unge mellem 7 til14 år. eReolen Go’s formål er at styrke børns læselyst og at give en positiv læsekultur ved at stille spændende materiale til rådighed og ved at formidle det gennem video, podcasts, anmeldelser, nyhedsbrev og meget mere lavet af børn og professionelle.

https://www.dcbib.dk/e-materialer/ereolen-go

Børnebiffen er en hjemmeside med omkring 400 kortfilm på 1 til 60 minutter til børn mellem 3 til 7 år og deres forældre. Kortfilmene bliver valgt med omhu fra Det Danske Filminstitut, sådan at kvalitet er i højsædet. Derfor skal kortfilmene være i øjenhøjde med børnene og gerne vække til eftertanke for hele familien.

https://www.dcbib.dk/e-materialer/boernebiffen