Sallys far har mandeinfluenza
Sallys far har mandeinfluenza

Bibliotekarernes favoritter i 2020: Sallys far har mandeinfluenza - af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen.

29.12.20
En vidunderlig billedbog om en lidt usædvanlig familie, hvor far som regel har svar på (næsten) alt.

Jeg har yderst svært ved at nævne en enkelt bog, der er den allerbedste i 2020, da jeg læser inden for mange forskellige genrer. I kategorien ”Bedste billedbog 2020” har jeg en klar favorit: ”Sallys far har mandeinfluenza”. Den er en del af en efterhånden længere serie om Sally og hendes familie, hvor især Sallys far har en tendens til at tage hovedrollen. For hvor kan han dog komme galt afsted, når han laver noget!

Denne gang vågner Sally op og føler sig en smule sløj. Hun tror, at det vist er bedst, at hun bliver hjemme fra skole. Men far tager et kort tjek; ingen feber, halsen ser ok ud – så mon ikke, det bare er ondt i pjækketarmen? Den tarm har Sally aldrig hørt om, og trods sløjheden – og efter flere far-historier om, hvordan han før har kæmpet sig i skole - tager hun i skole.

Da Sally kommer hjem, ligger far på sofaen. Åhh, hvor er han syg! Han er ikke bare forkølet, det er meget værre – han har mandeinfluenza! Det har Sally heller ikke hørt om, men hun gør, hvad hun kan for at passe far, indtil mor kommer hjem.

Det er en vidunderlig billedbog om en lidt usædvanlig familie, hvor far som regel har svar på (næsten) alt. Tegningerne bidrager i høj grad til stemningen, hvor man sagtens kan fornemme Sallys sløjhed, undren og skepsis i løbet af historien. Også Sallys lillebror Eddie får ofte en rolle i bøgerne, mest som et sjovt indslag på illustrationerne, blandt andet sidst i denne historie, hvor Sallys far konstaterer, at de alle nok hellere må blive hjemme – også Eddie, for han ser lidt sløj ud. Her svinger Eddie sig i nærmeste lampe og ser bestemt ikke sløj ud!

Materialer