Peder Frederik Jensen: Det Danmark vi kender
Peder Frederik Jensen: Det Danmark vi kender

Bibliotekarernes favoritter i 2020: Det Danmark du kender - af Peder Frederik Jensen.

07.01.21
Romanen "Det Danmark du kender" er velskrevet dansk socialrealisme. Barsk men god!

Niels er tredje generation i en familie på samfundets bund. Han går i gymnasiet og er den eneste der arbejder, ellers har familien levet af kontanthjælp. Morfaren var narkoman og kom fra Vesterbro til Lolland, hvor han forførte den unge Carina, som arbejdede på kroen. De fik Tina, Niels mor, som er småprostitueret for at klare sig.

En morgen, hvor Niels er ved at uddele aviser, før han skal i gymnasiet, bliver han ramt af en bil. Det er borgmesteren, som har fået lidt for meget at drikke.

Fire personer er omdrejningspunktet: avisbuddet Niels, borgmesteren Morten, elskerinden Sigrid samt chaufføren Frank, som yder førstehjælp på ulykkesstedet.

Det er velskrevet socialrealisme, og det er ikke opløftende at læse om social ulighed og elendighed i flere generationer. Men der er gode beskrivelser af personer i forskellige samfundslag og deres relationer.

Forfatteren mener, at alle ikke har lige muligheder, og romanen er også en kritik af den socialdemokratiske velfærdsmodel.

Barsk men god.

Materialer