Biblioteket anbefaler med bibliotekarerne Lene Lund og Karl Fischer
Biblioteket anbefaler med bibliotekarerne Lene Lund og Karl Fischer

Biblioteket anbefaler: Året der gik

28.01.22
Er du på udkig efter inspiration til nye læseeventyr? Så kan du se med her, hvor vores bibliotekarer Lene Lund og Karl Fischer anbefaler en lang stribe spændende titler fra 2021, som de selv har læst og som har efterladt et positivt indtryk hos eksperterne.

Vore bibliotekarer Lene og Karl har læst meget i 2021 - rigtig meget. Og de vil meget gerne dele deres læseoplevelser med jer. Den 26. januar har de to sat sig ned i læsestuen ved indgangen til Flensborg Bibliotek og præsenteret en lang stribe spændende titler, som de har læst og nydt i løbet af det forgangne år.

Boganbefalinger til enhver smag

Der er med sikkerhed noget til enhver smag. Udover en del krimier og almindelig underholdning, strækker repertoiret hele vejen fra den historiske roman om den kvindelige forsker Inge Lehmann til Hans Christian Davidsens personlige oplevelsesguide til Flensborg. De præsenterede bøger finder I direkte her på siden, hvor I også kan reservere og bestille titlerne.

Bogpræsentationen blev oprindelig optaget på biblioteket i Flensborg og streamet som live-premiere på Facebook og Youtube samt til Husum Bibliotek.