Apps for børn
Apps for børn

Apps for børn

19.01.16
I junglen af apps findes rigtig mange sjove og lærerige spil, der kan hjælpe poderne med at lære bogstaver og ikke mindst vække interessen for at læse! Herunder finder du nogle af de bedste apps indenfor læsegenren.

Ordkøkkenet
En sjov måde at lære stavelsesdeling i indskolingen.
At dele ordene i stavelser hjælper børnene med at læse, sige ordet rigtigt og senere at skrive det.

Knæk Læsekoden
er et førskole-spil, hvor barnet får de bedste forudsætninger for at lære at læse: De kan øve sig på bogstavernes form, skriveretning og lyde. Børnene lærer, at bogstaver repræsenterer lyde, der sammen giver ord, som har en betydning. 

Læseguld
Af Minitutor, (iPad og Android)
Hjælp den spøjse Alkymist med at skabe "læseguld" ved at sætte lyde sammen til rigtige ord. App'en er mest baseret på ordenes lyde, for at lære børnene lydret udtale. Til børn i 0.- 1. klasse.

“ABC huskespil”
er det første i en serie af lære-spil for børn på 3-10 år. Spillene gør det sjovt at lære alfabetet, tal, ord og meget andet.
I “ABC huskespil” lærer barnet alfabetet med de store bogstaver. Spillet går ud på at finde ens kort og kan umiddelbart forståes og spilles af alle. Når et kort vendes læses bogstavet højt. På kortet er der samtidig et billede af noget barnet kender, som starter med det pågældende bogstav.

Spørg biblioteket