Gustav Johannsen

Ny bog om Flensborgs "Ukronede konge" Gustav Johannsen

24.05.17
Ny bog om den danske grænselandspolitiker Gustav Johannsen sætter fokus på danskhedens udvikling i Sønderjylland i tiden efter 1864.

Under titlen "Gustav Johannsen og moderniseringen af danskheden i Sønderjylland" har historiker og leder af Den Slesvigske Samling, Klaus Tolstrup Petersen, netop udgivet en biografi om en af de største personligheder i sønderjysk politik efter 1864.
Som sønderjydernes folkevalgte repræsentant i både Rigs- og Landdagen i Berlin, var Gustav Johannsen frontfiguren i det danske mindretal i de sidste årtier af 1800-tallet.
I en turbulent tid præget af de tyske myndigheders undertrykkelse, af interne stridigheder i den danske bevægelse og af nye politiske og litterære strømningers indtog i Sønderjylland, lagde han grunden til den politiske linje, som blev videreført af de dansksindede sønderjyder frem til genforeningen i 1920. I biografien afsløres en række hidtil ukendte sider af Gustav Johannsens rolle og betydning i den danske bevægelse i perioden 1881-1901.

Læs mere om bogen på Litteratursiden, hvor kulturredaktør på Flensborg Avis, Hans Christian Davidsen, har skrevet en fin artikel om bogen.

Bogen er på 236 sider og kan købes ved henvendelse til biblioteket for 27,00 € eller via Syddansk Universitetsforlags hjemmeside for 220,- kr.

 

Materialer
Reservér
  • Bog

Gustav Johannsen - og moderniseringen af danskheden i Sønderjylland

Af Klaus Tolstrup Petersen (f. 1979) (2017)
Læs mere