Leonard Cohen
Leonard Cohen

So long! - Farvel til Leonard Cohen

11.11.16
Endnu et farvel til rockens helt store…
Året går på hæld med endnu et dødsfald blandt rockmusikkens helt store navne.
Efter David Bowie og Prince må verden nu sige farvel til den canadiske digter og sangskriver Leonard Cohen, som døde natten til fredag i en alder af 82 år.
For blot tre uger siden udkom hans sidste album ’You Want It Darker”. Titlen antød måske allerede hvad der ventede ham.
 
Cohen var en af de mest indflydelsesrige kunstnere og som sangskriver til stor inspiration for mange. Sange som ”Hallelujah”, ”I’am your man” og ”Dance me to the End of Love” har gjort ham udødelig og er blevet fortolket og kopieret af mange andre musikere gennem tiden.
 
Hans forhold til norske Marianne Ihlen der også døde fornylig, er blevet beskrevet i bogen ”So long” og vores egen Mette Fugl, journalist hos DR, har også skrevet om sin affære med sangskriveren i sin bog ”Fra koncepterne”.
 
Nu er han borte, men vi kan stadig nyde hans  mørke og markante stemme for eftertiden.
 
Her er et udvalg af musik & bøger.
 
Billedet her på  siden er taget fra WikiMedia.
 
Materialer