Svar på Helgas brev

Fåreavleren Bjarni er gift med Unn. De bor på en gård og i nærheden bor Helga og Hallgrim. Bjarni er fodertilsynsførende og har sin gang på gårdene i området, og han hjælper Helga, når Hallgrim er bortrejst. En dag opstår et løst rygte om, at Bjarni har en affære med Helga. Det har han ikke, men det er med til at vække hans interesse for Helga. 

Brev fra Bjarni

Det er mange år siden at Bjarni og Helga sidst var sammen, og islandske Bjarni Gislason, der nærmer sig de 90 år, siger
 ”Åhr, jeg er blevet en olding uden hæmninger, hvad der bedst ses af, at jeg er begyndt at rive op i gamle sår”. 
Han river op i gamle sår ved at skrive et svar på et brev, som Helga sendte for mange år siden. Her fortæller han om sine valg, kærligheden og hændelser i området, hvor han bor.

Fårene i stedet for kærlighed

Helga rejste til Reykjavik. Han kunne være rejst med, men valgte gården og fårene. Bjarnis slægtsgård har været i familiens eje i ni generationer. På sin fars dødsleje lovede han, at jorden og gården skulle forblive i slægten, og selv om han har tænkt på Helga hver eneste dag, siden de skiltes siger han:
”Hvad der end skete, så vidste jeg, at min sjæl var her, og at jeg ikke ville kunne tage den med mig til Reykjavik”

Kort, præcis og morsom

Den islandske forfatter Bergsveinn Birgisson har skrevet en brevroman, der er velkomponeret og præcis, og selv om den kun er på 121 sider, er den indholdsrig og vækker til eftertanke. Bjarnis refleksion over sit liv og livet i området, hvor han bor, er både tankevækkende og underholdende og endda morsom f.eks. historien om gamle Sigrid, som døde oppe nordpå. Det var en særlig streng vinter, og jorden var ikke til at grave i. Bjarni og Jostein skulle sejle op og hente liget og bringe det til kirken. De drak kaffe, kiggede på gården og talte med enkemanden. Så trak det pludselig op til uvejr, og de skyndte sig af sted. Bjarni tænkte, at de manglede noget, men først langt ude på vandet, kom han i tanke om, at de havde glemt den døde. Hvad der derefter skete, vil jeg ikke røbe her.

Bergsveinn Birgisson

Ud over den fine skildring af kærlighedshistorien kommenterer forfatteren forskellen på mennesker på landet og i byen. Forfatteren har en særlig forudsætning for dette, da han som barn boede i Vestfjorden i det nordvestlige Island sammen med sine bedsteforældre om sommeren og i Reykjavík om vinteren. Det har betydet, at han fik set to meget forskellige verdener, og det har givet ham en større indre spændvidde og også drivkraften til at skrive, har han fortalt. Romanen er en hyldest til almuekulturen, som forfatteren gerne vil have mere opmærksomhed på, efter at pengekulturen lagde alt ned i 2008.
Forfatteren brugte omkring 10 år på at skrive brevromanen. Han havde den færdig i 2007, men han lod den ligge i skrivebordsskuffen til 2010, hvor den udkom i Island. Han ville vente til alt var faldet til ro. Den blev en stor succes og blev blandt andet nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.

Skrevet af Lene Lund
Bergsveinn Birgisson: Svar på Helgas brev, C&K, 2012