Mikkel Leth Jespersen: Fyrste og folk

Hertug Hans den Ældres fyrstestat i 1500-tallets Slesvig-Holsten.

Mikkel Leth Jespersen: Fyrste og folk

Hans den Ældre var en af tre regerende hertuger i Slesvig-Holsten i årene 1544 til 1580. Hans fyrstestat opstod, da hertugdømmerne blev delt mellem ham og brødrene kong Christian III og Adolf. Hans gjorde Haderslev til sin hovedstad, og frem til hertugens død i 1580 var byen sæde for hans regering. Tilnavnet "den Ældre" fik han senere, for at folk kunne skelne ham fra nevøen Hans den Yngre.

Bogen beskriver, hvorledes Hans den Ældre regerede sine områder i en tid, hvor der endnu ikke fandtes faste statslige strukturer. Hertugen måtte basere sin administration på alliancer med selvbevidste slesvig-holstenske adelsmænd og gesjæftige eliter i lokalsamfundene. Personlige forbindelser spillede en stor rolle, og derfor analyserer bogen hele den kreds af personer, der indgik i Hans den Ældres regering. Samtidig var det nødvendigt for hertugen at føre sig frem som en mægtig fyrste, for at få undersåtterne til at rette sig efter hans befalinger. Det krævede pragtudfoldelse med slotsbyggerier og kostbare fester. Bogen giver et farverigt indblik i renæssancens fremmedartede verden og hertugen i samspil med fyrstekolleger, stormænd og almindelige bønder.

Bogen er 263 sider og indbundet. Den er illustreret med over 100 farvebilleder, der tegner et billede af fyrstekultur og samfund i 1500-tallets Slesvig-Holsten. Den er forsynet med tysk resume og et omfattende personregister. Pris 248 kr. (33 €). Indtil 15. september 2010 kun 198 kr.. (27 €) excl. evt. forsendelse.

Udgivet af: Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

Ekspedition: Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Norderstraße 59, D 24939 Flensborg. Dansk adr.: Postboks 528, DK 6330 Padborg

Du kan også låne bogen på biblioteket ved at klikke på linket nedenfor.

Lån bogen på biblioteket