Ole Ventegodt: Redere, rejser og regnskaber
Bogens indledning
I den gamle danske handels- og søfartsby Flensborg findes to originale regnskaber fra et par partrederier i byen, der kaster et spændende lys over rederivirksomhed i det gamle dansk-norsk-slesvig-holstenske monarki.
Det ene er fra perioden 1783-1801, hvor det pågældende partrederi først ejede galeoten Der Junge Hinrich, siden galeasen Die Einigkeit, det andet er for et partrederi, der i 1794 byggede fregatten Die Harmonie, som det sejlede til 1812, hvor skibet på grund af tidernes ugunst blev afhændet.
De foreliggende regnskaber, der er enestående for denne periode, gør det muligt for os at følge vore tre skibe rundt i europæiske farvande gennem sammenlagt 36 år, men desværre med den begrænsning, at det kun er regnskabsbøgerne vi har. Heraf følger, at det i det store og hele kun er begivenheder, der har regnskabsmæssige konsekvenser, vi bliver indviet i. Det havde været lykkeligt, om også skibenes journaler havde været bevaret, for de ville selvsagt have givet os et langt mere præcist og detailleret indblik i rejsernes forløb, ruter, vind og vejr, tildragelser ombord og meget andet, der ville have levendegjort skibets lille verden på en helt anderledes nærværende måde end tørre tal og posteringer i en regnskabsprotokol.
Alligevel kan der fås meget ud af tallene. Vi får et rimeligt indblik i skibenes hverdag og det sociale hierarki ombord gennem oplysninger om hyrer, proviantindkøb, udgifter til læger og enkelte gange begravelser. Og gennem udrustnings- og havneregnskaber, fragtregnskaber og havariopgørelser får vi overblik over, hvordan rejserne forløb, og hvordan rederiernes økonomi formede sig.
Det må dog understreges, at det er regnskaber, dvs. talkolonne på talkolonne, hvor de enkelte poster ofte er yderst sparsomt beskrevet. Det her fremlagte forsøg på at nå ind til virkeligheden bag tallene har vel nogenlunde samme udsigt til at lykkes, som hvis en optimist om et par hundrede år satte sig for at ville beskrive en dansk families tilværelse i 1980'erne udelukkende på grundlag af familiens lønsedler, opgørelser fra skattevæse9 net, regninger, kassebon'er fra supermarkedet og lignende talmateriale. Han kunne nok danne sig et billede af familiens økonomiske omstændigheder og ville vel også kunne registrere større begivenheder, men han ville naturligvis aldrig nå til en rimelig forståelse af de enkelte familiemedlemmer, deres opfattelse af verden og deres forhåbninger, glæder og sorger.
Når forsøget gøres her trods erkendelsen af de begrænsede muligheder, så er det ganske enkelt, fordi det foreliggende materiale med sine mangler nok er det bedste vi har om partrederidrift i 1700-tallets sidste del og i begyndelsen af 1800-tallet, og som helt ned i detaillen belyser den daglige drift af ganske ordinære handelsskibe i udenrigsfart. Og søfartserhvervet var en af de økonomiske grundpiller i det gamle monarki, på sin højde med godt halvtredie tusinde skibe under Dannebrog. Denne samlede virksomhed og dens økonomiske og politiske betydning er naturligvis belyst i mange andre sammenhænge, det enkelte rederis lille verden er det derimod næsten ikke. Og da den store handelsflåde for størstedelens vedkommende jo netop bestod af et tusindtal små partrederier, må driftsform og vilkår for disse også have et vist krav på vor interesse.
Bogen er udsolgt, men kan hentes frit som pdf eller lånes på biblioteket. Se nedenfor.
