Chefredaktør på Flensborg Avis

Kronikken er stillet til rådighed for biblioteket af Flensborg Avis, hvor den blev bragt den 30. oktober 2017. Ophavsmand er Mogens Rostgaard Nissen. Artikel og foto er beskyttet af ophavsretsloven og må ikke gengives uden særskilt tilladelse.

Karl Otto Meyer blev udpeget til chefredaktør på Flensborg Avis i august 1963. Det kom som en stor overraskelse. Han var ikke journalist; han havde aldrig arbejdet på en avis, og han havde ingen erfaring med at lede en avisredaktion. Samtidig stod avisen over for nogle meget store økonomiske og redaktionelle udfordringer. Derfor var der mange, der håbede på det bedste, men frygtede det værste.

Han overtog ledelsen af Flensborg Avis efter Jacob Kronika, der var en journalistlegende både i Sydslesvig og i Danmark. Kronika var kun chefredaktør i tre år, men havde mere eller mindre været fast tilknyttet Flensborg Avis siden 1920erne. Han havde stået for en åbning af avisen, hvor alle fik mulighed for at komme til orde. Han arbejdede også ihærdigt for at udvikle og forbedre det journalistiske indhold, og derfor mente han, at der skulle tilføres flere midler til avisen. Det kunne han ikke komme igennem med, og derfor valgte han at gå, lige så snart det var muligt.

Flensborg Avis og Südschleswigsche Heimatzeitung

Op gennem 1950erne havde mindretallet to aviser. Ud over Flensborg Avis, som havde mange abonnenter i Danmark, var det den tysksprogede Südschleswigsche Heimatzeitung (SHZ), hvor langt de fleste læsere boede i Sydslesvig, heraf mange uden for Flensborg. SHZ blev løbende kritiseret for at føre en venstreorienteret linje. Begge aviser havde et dalende abonnementstal og stigende underskud, og derfor øgede den danske regering presset på aviserne for at finde besparelser. Kravet om rationaliseringer blev skærpet i de år, hvor Kronika var chefredaktør, og da Karl Otto blev valgt til Flensborg Avis' bestyrelse i 1960, havde han god indsigt i avisernes vanskelige økonomiske situation.

Forhandlinger om avisernes fremtid

Kronika oplyste allerede i sensommeren 1962, at han ville gå på pension ved udgangen af 1963. Der var altså lang tid til at finde hans afløser. Frem til pressemeddelelsen fra Flensborg Avis i august 1963, hvor udnævnelsen af Karl Otto blev meddelt, skete der mange ting. De to avisers bestyrelser gik sammen om at komme med et fælles udspil til avisernes fremtid, som blev præsenteret for det såkaldte »Bladudvalg« i januar 1963. Bladudvalget stod bag bevillingerne til de sydslesvigske aviser, og ud over nogle presseeksperter var det især departementschefen i Statsministeriet, Jørgen Elkjær Larsen, og til dels generalkonsulen i Flensborg, Troels Fink, der traf de endelige beslutninger. I avisernes udspil foreslog man, at der fortsat skulle være to aviser, men at man organisatorisk blev lagt sammen, så der fremover var én fælles ledende chefredaktør. Man foreslog også, at der blev ansat flere journaliser for at højne avisernes kvalitet. Kronika var med til at udarbejde forslaget, og han havde indvilget i at fortsætte som den overordnede chefredaktør, mens Rolf Lehfeldt fremover skulle være den ledende redaktør på Flensborg Avis og Karl Christiansen på SHZ. Lehfeldt havde hidtil været økonomiansvarlig på Flensborg Avis, mens Karl Christiansen var begge avisers korrespondent i Bonn. Forslaget blev ryddet af bordet, da Elkjær Larsen ikke mente, at rationaliseringerne i forslaget var omfattende nok.

Afslag

Derefter skulle man for alvor i gang med at finde en ny chefredaktør, da Kronika endegyldigt meddelte, at han ville gå på pension ved udgangen af 1963. Der var flere kandidater i spil. Mange regnede det for sikkert, at Karl Christiansen ville blive kaldt hjem fra Bonn for at blive chefredaktør. Han blev opfattet som Kronikas protegé, men i de første måneder af 1963 kom han på kant med Kronika, og derfor var han tidligt ude af billedet som fremtidig chefredaktør. I stedet blev der rettet henvendelse til Otto Lippert, der var med i redaktionen på Jyllandsposten. Han havde tidligere været journalist i Sydslesvigsk Nyhedstjeneste, og han havde fortsat en tæt kontakt til Flensborg Avis. Da han blev spurgt, om han ville være den øverste leder af de to aviser, svarede han blankt nej. For, som han skrev: »Under de foreliggende omstændigheder tør jeg ganske simpelt ikke give mig i kast med opgaven.« Han troede ikke på, at det kunne lade sig gøre for én chefredaktør at lede to aviser, der udkom på forskellige sprog og på forskellige tidspunkter af dagen. Han mente heller ikke, at der var journalister og ressourcer nok til at gennemføre den store opgave. Derfor takkede han nej til tilbuddet. I løbet af de næste uger sendte avisbestyrelsen følere ud til et par andre danske journalister, men de ønskede heller ikke at overtage chefredaktørposten i Sydslesvig.

Karl Otto nu chefredaktør

Herefter var der fuldstændig tavshed, indtil Flensborg Avis endelig den 20. august 1963 kunne meddele, at avisens bestyrelse havde opfordret Karl Otto til at overtage posten som chefredaktør, og at han havde indvilget i at påtage sig opgaven. I de bevarede arkivalier er der ingen oplysninger om, hvilke kandidater der var i spil, eller hvilke overvejelser der lå bag opfordringen. Men stillingen blev aldrig slået op, og man valgte at udpege Karl Otto. SSF og SSW var ikke blevet hørt forud for udnævnelsen, hvilket SSFs formand, Niels Bøgh Andersen, var noget pikeret over. Da Karl Otto sagde ja til jobbet, betingede han sig, at han kunne fortsætte som SSW-formand, og det accepterede avisens bestyrelse.

Alt tyder på, at det var de to avisers bestyrelser, der i fællesskab udpegede Karl Otto til ny chefredaktør for begge aviser, men at det var andre, der bagved trak i trådene. Nogle måneder senere sendte Kronika et privat brev til generalkonsul Troels Fink, hvor han blandt andet skrev;

»Her har jeg fået stunder til at fundere lidt over det historisk og politisk interessante faktum, at en særdeles fremtrædende »Aabenraa- og H.P. Hanssen-mand« – i Deres skikkelse – fik afgørende indflydelse i forbindelse med det sidste redaktørskifte på Fl. Av. – at den døde H.P. Hanssen blev bestemmende »skæbnemagt « vedr. den døde Jens Jessens blad.«

Kronika var ikke i tvivl om, at Fink, med støtte fra Elkjær Larsen og Bladudvalget, reelt havde besluttet, at Karl Otto skulle overtage den vigtige post som chefredaktør. Begrundelsen var formentlig, at han var en ung energisk mand, der i SSW havde bevist sine organisatoriske evner. Det var der behov for, da han skulle stå i spidsen for fusionen af de to aviser den 1. april 1964. Om han kunne skrive spillede en mindre rolle.

Kritiske røster

Udnævnelsen blev mødt med stor kritik. I Sydslesvig averterede bibliotekar Poul Kürstein efter en Flensborg Avis-aktie, så han kunne møde op på generalforsamlingen og kritisere beslutningen. Formanden for SSF og SSW i 4. distrikt i Flensborg, Werner Christiansen, var også kritisk, og han mente ikke, at man samtidig kunne være formand for SSW og chefredaktør på Flensborg Avis. I Duborg-Skolens elevblad, Vulkanen, gjorde man sig lystig over valget og opstillede en fiktiv jobannonce, hvor den ironiske ansøgningstekst lød;

»Enten en god journalistuddannelse, helst ved forskellige aviser og erfaring i ledelse af en redaktion eller at ansøgeren er midt i trediverne, har en læreruddannelse og er formand for et politisk parti. I dette tilfælde er en journalistuddannelse overflødig.«

Det var dog kritikken fra journalisten Henrik Bonde-Henriksen på Berlingske Tidende, der faldt Karl Otto mest for brystet. Han sammenlignede udnævnelsen med en situation, hvor en journalist blev udpeget til dommer, eller en jord- og betonarbejder til generalkonsul. Han opfordrede Flensborg Avis' bestyrelse til at omgøre beslutningen, da avisen var alt for vigtig for mindretallet og for Danmark til at man kunne løbe den store risiko ved at udnævne en landsbylærer til chefredaktør.

I sine erindringer, der er skrevet mange år senere, gjorde Karl Otto klart, at han fortsat syntes, at denne kritik var dybt uretfærdig. Han havde overtaget den vanskelige post, fordi ingen andre turde, og mod alle odds havde han reddet aviserne igennem de store udfordringer.

Karl Otto havde ansvaret for Flensborg Avis' lederartikler helt frem til efteråret 1985. Det blev til mere end 6.000 artikler, der drejede sig om en lang række forskellige emner. I næste måneds kronik beskrives holdningerne i hans lederartikler til det danske mindretal.