De glemte danskere

Kronikken er stillet til rådighed for biblioteket af Flensborg Avis, hvor den blev bragt den 7. april 2014. Ophavsmænd er Mogens Rostgaard Nissen & Lars Feldballe Petersen. Artikel og foto er beskyttet af ophavsretsloven og må ikke gengives uden særskilt tilladelse.

Det er Folketingets Sydslesvigudvalg, der har bevilget pengene til filmen, og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig har en indgået en aftale med Film & TV Compagniet, der har haft det redaktionelle ansvar for filmen. Mads Kamp Thulstrup er instruktør, mens vi i Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek har været fagkonsulenter.

Gennem årene er der lavet adskillige film om det danske mindretal i Sydslesvig. Film, der har henvendt sig til Danmark med det formål at fortælle den danske befolkning, hvem og hvad mindretallet er. Dette er også hovedformålet med den nye dokumentarfilm: »De glemte danskere «.

En sober beskrivelse

Det har været afgørende for filmproduktionsselskabet, at »De glemte danskere« fremstiller mindretallet på en sober og nuanceret måde, men det har også været væsentligt at skabe en spændende og vedkommende film, egnet til at blive vist på DR-TV. Produktionen har således været lidt af en balanceakt mellem det faktuelle og det underholdende. Blev filmen alt for informativ, risikerede man, at DR ville vende tommelfingeren nedad, fordi for få seere kunne forventes at ville se den. Omvendt måtte underholdningskravet heller ikke forhindre at give seerne et nuanceret indtryk af mindretallet i dag. Det fremkomne resultat har heldigvis overbevist DR om det vedkommende og interessante i mindretallet som tema, og Film & TV Compagniet har nu indgået en aftale med DR om, at filmen sendes på DR, og at DR de næste fem år frit kan vise filmen på deres forskellige kanaler.

Udgangspunktet for filmprojektet har været en antagelse om, at rigsdanskernes aktuelle kendskab til mindretallet er meget beskedent. Så selv om det er en film om mindretallet i dag, rækker den også bagud og fortæller om baggrunden for mindretallets eksistens og udvikling. Det er sket uden, at filmen er blevet tør og belærende.

Mere realisme

Selve formen har ændret sig en del siden de tidligere dokumentarfilm om mindretallet, der blev produceret for efterhånden mange år siden og ofte fremstod med et noget reklameagtigt præg. Disse tidligere film om Sydslesvig må i dag betragtes som rene glansbilleder, hvor producenterne har søgt at tegne et smukt billede af det danske mindretal. Fokus var rettet mod unge selvbevidste mennesker, der kæmpede for det danske, ligesom det pulserende liv i Flensborg blev skildret. Hyppigt blev der også panoreret hen over Sydslesvigs smukke natur til tonerne af kendte danske sange, ligesom livet i de danske skoler og børnehaver blev vist. Alt i alt historier om et velfungerende dansk mindretal i Sydslesvig, som det for danskerne var værd at bevare den tætte kontakt til.

Indholdet af »De glemte danskere« er et andet. Filmens instruktør Mads Kamp Thulstrup har udtrykt det på denne måde: »Tidligere er der lavet talrige postkortfilm om, hvor dejligt man har det i Sydslesvig. Men inspireret af de mange stemmer fra den danske minoritetsgruppe, som vi mødte dernede, fik vi lyst til at bore i den konflikt, man fornemmede ulme under overfladen. Det var ikke det lykkelige Slesvig, vi ønskede at finde«. Det er med andre ord en problematiserende film, der stiller de vigtige spørgsmål om, hvem mindretallet er i dag og hvilke forventninger, der er til mindretallets fremtid.

For at besvare disse spørgsmål optræder fire sydslesvigere som gennemgående karakterer i dokumentarfilmen. De er udvalgt, efter at vi har haft samtaler med en meget lang række sydslesvigere. For Mads Kamp Thulstrup har det været helt afgørende, at der er tale om mennesker »der har noget på spil«. Altså mennesker, der brænder stærkt for det at være sydslesviger, og som har nogle klare holdninger til, hvad det vil sige at være en del af mindretallet. Samtidig har det naturligvis været vigtigt, at det er mennesker, der gør sig på en tv-skærm. Desuden har det været af stor betydning, at de mennesker, der er med i filmen, adskiller sig fra hinanden i forhold til køn, alder og bopæl, så der tegnes et nuanceret billede af mindretallet.

Hovedpersonerne

Claas Johannsen er en af de fire hovedpersoner i filmen. Han er 19 år og en ung fremadstormende politiker, der føler et stort ansvar for at ruske op i mindretallets unge og få dem til at engagere sig. I foråret 2013 stillede han op for SSW ved kommunalvalget, samtidig med at han blev student fra Duborg-Skolen.

Hella Lassen er en anden hovedperson. Hun er 58 år og ud af den berømte Lassen-slægt, som gennem mange generationer har kæmpet for det danske i Angel. Nu bor Hella på Lassen-gården i Strukstrup, men hun har nået en alder, hvor det kniber fortsat at passe gården. Hendes egne børn har forladt Sydslesvig, men det er stadigt et mål for hende at bevare gården på danske hænder, den dag hun må sælge den.

Den tredje hovedperson er Karl Otto Meyer, der ikke kræver nogen nærmere præsentation i Sydslesvig. Han er en levende legende som mangeårigt medlem af Landdagen og som formand for SSW. Han er om nogen symbolet på det fightende mindretal, men er i dag i en alder af 85 år gået på pension.

Marc Peetz er den sidste af de fire hovedpersoner. Han er 43 år og journalist på Flensborg Avis. Han repræsenterer en generation af sydslesvigere, der ikke ser nogen større modsætning mellem flertal og mindretal, og som regner sig selv som »et produkt« af begge kulturer. I filmen interviewer han fire forskellige mindretalsmedlemmer om, hvilke krav man kan stille til dem, der ønsker at være en del af mindretallet. Skal det være forholdsvis uforpligtende med mulighed for kun at vælge nogle få aktiviteter – som fx at sende sine børn i dansk skole – og sideløbende hermed deltage frit i flertalsbefolkningens tilbud? Eller skal der stilles krav om, at man udelukkende bakker op om mindretallets aktiviteter, hvis man ønsker at være en del af mindretallet?

»De glemte danskere« er således et forsøg på at bringe nogle aktuelle problemstillinger på banen, og deltagerne er ikke blot nogle »talende hoveder «. Det er mennesker med noget på spil, og det gør filmen vedkommende og interessant. Filmen viser, at der er forskel på, hvordan forskellige sydslesvigere opfatter mindretallet i dag, og at der er stor forskel på, hvordan de vurderer mindretallets fremtid.

Mogens R. Nissen er leder af Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Lars Feldballe Petersen er fra Film & TV Compagniet.