Flensborg Avis' logo
Flensborg Avis' logo

Karikaturtegninger og danmarkshistorie

01.12.12
Satire. Danmarkshistorie fortælles her på en anden måde, nemlig gennem de karikaturtegninger, der er en stor tradition for i danske medier.

Kronikken er stillet til rådighed for biblioteket af Flensborg Avis, hvor den blev bragt den 1. december 2012. Ophavsmand er Mogens Rostgaard Nissen. Artikel og foto er beskyttet af ophavsretsloven og må ikke gengives uden særskilt tilladelse.

I løbet af de kommende uger bringes der her i Flensborg Avis en række artikler om danmarkshistorie, som er baseret på samtidige karikaturtegninger. Artiklerne er hentet i en ny e-bog – »Karikaturtegninger og Danmarkshistorie 1880-1945« – der frit kan hentes på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvigs hjemmeside, www.dcbib.dk, og på Studieafdelingens hjemmeside, www.star.dcbib.dk. Bogen er skrevet i samarbejde med studerende ved Syddansk Universitet, og flere af de artikler, der i de kommende uger bringes i Flensborg Avis, er skrevet af studerende. Fra den 7. januar 2013 og en måned frem har vi desuden en udstilling på biblioteket, hvor 30 karikaturtegninger udstilles. Den 31. januar 2013 vil nogle af bidragyderne til bogen fortælle om deres arbejde og deres resultater.

En dansk kulturhistorie

Det har gennem mange år været en fast tradition, at der er trykt karikaturtegninger i danske aviser og i særlige årshæfter. Samlet repræsenterer de således et vigtigt stykke dansk kulturhistorie, og karikaturerne fortæller interessante historier fra den tid, hvor de blev til. Tegningerne vidner også om den samfundsforandring, der fandt sted gennem årene. I bogen starter vi omkring 1880 og slutter efter Anden Verdenskrigs afslutning i 1945. Vi har valgt udelukkende at anvende tegninger fra de kendte karikaturhæfter Blæksprutten, Svikmøllen, Punch og Klods Hans, idet projektet ellers ville have været for omfattende og uoverskueligt. Inden for de seks-syv årtier, vi har beskæftiget os med, blev det danske samfund grundlæggende forandret på flere forskellige områder. Politisk gik man fra en styreform i 1880erne, hvor regeringsmagten lå hos det godsejerdominerede Landsting, der blev støttet af Kongen. Derved blev Folketingets Venstre-flertal holdt fra fadet. I den sidste del af perioden var der etableret et nogenlunde velfungerende folkestyre, hvor det var Folketingets flertal, der bestemte regeringen, og hvor kongemagten reelt ingen politisk indflydelse havde. Efter en ændring af Grundloven i 1915 havde alle voksne – heriblandt kvinder – fået stemmeret. Tilsvarende var der kommet ro på arbejdsmarkedet, idet arbejdsgiverforeningen og fagbevægelsen i 1899 indgik en »arbejdsmarkedets grundlov«, der knæsatte principperne for, hvordan overenskomsterne på arbejdsmarkedet skal forhandles på plads.

Kvinderne på fremmarch

Økonomisk fandt der også en kraftig udvikling sted. Landbruget var i begyndelsen af det 20. århundrede Danmarks helt afgørende hovederhverv, der stod for tre fjerdedele af landets eksport og gav arbejde til omkring en fjerdedel af alle beskæftigede. Sådan var det gennem hele perioden, men op gennem 1930erne begyndte industrien at vinde frem. Under besættelsen 1940-45 blev denne proces sat i stå, og det var således først omkring 1960, at industrieksporten oversteg landbrugseksporten.

Kulturelt skete der naturligvis mange forandringer. Når man iagttager tegningerne, er det slående, hvordan forholdet mellem kønnene ændrede sig. I begyndelsen blev kvinderne portrætteret som uselvstændige pyntegenstande, men det ændrede sig efterhånden. I begyndelsen af det 20. århundrede er der mange tegninger med kvinder, der trængte ind på mændenes enemærker, for eksempel som cyklister og chauffører. Der var også mange tegninger af selverhvervende kvinder – især som jordemoder eller lærerinde – mens andre emner som svangerskabsforebyggelse, tugtelse af børn og tyendets forhold på landet blev taget op af tegnerne.

Historisk kildemateriale

Det er af flere grunde vanskeligt for historikere at benytte karikaturtegninger som kildemateriale. Det skyldes blandt andet, at vi normalt alene anvender forskellige former for tekstkilder, mens billeder, film og tegninger kun er noget, et fåtal giver sig i kast med. Det er vigtigt at understrege, at vi netop har brugt tegningerne som historisk kildemateriale, mens vi har afholdt os fra at foretage kunsthistoriske analyser. Vi vurderer altså ikke, om tegningerne er stor kunst eller ikke, men bruger karikaturerne som kilder, der kan fortælle noget om den tid, da de blev udgivet. Og vi har valgt at bruge en simpel model til at analysere, hvad det er man kan se på billederne, og hvad tegneren har ønsket at få frem. Den vigtigste forudsætning vi har gjort er, at læserne i samtiden har kunnet afkode og forstå meningen med tegningerne. Læserne af de tidsskrifter, hvorfra vi har hentet tegningerne, var den gang typisk fra det bedre borgerskab i København og de større provinsbyer, og hovedparten havde en borgerlig observans. Det afspejles også i, hvilke emner der blev taget op, og den måde, tegningerne blev udformet på.

Et eksempel

Ud fra Herluf Bidstrups tegning fra 1940 i Svikmøllen vil jeg prøve at illustrere, hvordan vi har vurderet billederne. På billedet er der nogle entydigt genkendelige ting; der er en bombe, der er en rytterstatue, der er nogle betjente, som holder mennesker tilbage etc. Der er også nogle elementer, hvor læseren forventes at kunne gennemskue, hvad der er sket lige i forvejen, og hvad der vil kunne ske lige efter. Her kan det være, at bomben lige er faldet ned, og at man risikerer, at den vil sprænge. Og så er der en masse symbolske betydninger, hvor læseren nødvendigvis må foretage en række vurderinger og fortolkninger. På billedet drejer det sig for eksempel om, at ansigtet i bomben ligner den danske nazi-leder, Frits Clausen. Rytterstatuen og teksten på soklen – »Folkets Kærlighed« – antyder, at det er statuen af Frederik VII på Christiansborg Slotsplads, ligesom det ligner Holmens Kirke i baggrunden. Det er derfor en rimelig fortolkning, at Frits Clausenbomben er faldet ned tæt på den danske rigsdag, og at spørgsmålet er, om den er tidsindstillet, eller om det er en »Blindgænger«, som den tilhørende tekst fortæller. En videre tolkning af billedets symbolik kan være, at manden med hat, sygekassebriller og overskæg til højre på billedet, som ser meget bestyrtet ud, må være den tyske gesandt i Danmark, Cécil von Renthe-Fink. Ud fra den symbolik kan billedet ses som Herluf Bidstrups opfattelse af, at Frits Clausen og de danske nazister i 1940 var en stor trussel mod det danske folkestyre – her vist som en tikkende bombe – men at nazisterne også var en trussel mod den politiske linje i Danmark, som Renthe- Fink og det tyske udenrigsministerium forsøgte at gennemføre. En linje, der ikke ønskede en nazistisk marionetregering i Danmark.

Tolkninger og vurderinger

Som dette eksempel viser, så lægger brugen af karikaturtegningerne som kildemateriale op til mange fortolkninger og vurderinger. Vi har uden tvivl også foretaget tvivlsomme eller direkte misvisende tolkninger, fordi vi ikke har de samme forudsætninger for at kunne afkode tegningernes symbolik, som læserne havde i samtiden. Vi har forsøgt at råde bod på denne svaghed ved at gennemføre en meget omfattende research for at få konteksten bag billederne på plads. Men nogen fuldstændig korrekt tolkning vil man aldrig kunne give. Det ville tegnerne formentlig ikke engang selv kunne.

I løbet af de kommende uger bringes der som nævnt i Flensborg Avis en række artikler fra e-bogen. Den første er om Herman Bang, der i 1881 blev dømt for, at romanen »Haabløse Slægter« var et »utugtigt Skrift«, og den bringes den 5. december. Dernæst følger en artikel om kvindernes problemer i 1890erne med at blive accepteret af mændene som cyklister. Herefter følger to politiske artikler; den første er om storlockout og Septemberforlig i 1899, og dernæst en artikel om regeringskrisen i 1908 efter den såkaldte Alberti-skandale. Derefter bringes en artikel fra 1907 om, hvordan de første kvindelige bilister vakte stort postyr over hele Europa. Vi følger op med en artikel om, hvordan man i 1911 gjorde grin med Tyskland og tyske turister i Danmark, inden vi bringer en artikel om et tænkt dansk arbejder- og soldaterråd i 1917-18. De to sidste artikler er dels en kras karikatur fra genforeningen i 1920 og en tegning om Landmandsbankens krak i 1923. Håbet er naturligvis, at tegningerne og historierne vil være lige så sjove og interessante at læse, som de har været for os at skrive.

Spørg biblioteket